Fire ud af 15 byggepladser meldt til Arbejdstilsynet

Det går bedre, men det er stadig langt fra godt nok, mener Byggefagenes Samvirke

Reidar Kogstad kalder det forstemmende, at Byggefagenes Samvirke stadig kan finde byggepladser, hvor lysforholdene ikke er i orden.

Reidar Kogstad kalder det forstemmende, at Byggefagenes Samvirke stadig kan finde byggepladser, hvor lysforholdene ikke er i orden.

AALBORG:Det går bedre, men det er stadigvæk ikke godt nok med lysforholdene på byggepladserne i Aalborg-området.

Det viser et tjek, Byggefagenes Samvirke i Aalborg tidligt tirsdag morgen, var ude for at foretage.

Fem patruljer besøgte i alt 15 større og mindre byggepladser i Aalborg-området. Og resultatet var nedslående - om end det var bedre end i fjor.

Sidste år blev halvdelen af byggepladserne anmeldt til Arbejdstilsynet.

I år er bliver fire af de 15 anmeldt til Arbejdstilsynet, syv pladser får om fjorten dage et nyt besøg af folkene fra Byggefagenes Samvirke fordi der var nogle mindre ting, der skulle rettes op på, mens lysforholdene var i orden på fire af pladserne.

- Det er en forbedring, men der var også plads til forbedring. Det er stadig forstemmende, at vi er nødt til at anmelde så meget, for noget der bare skulle være i orden, siger Reidar Kogstad, der er formand for Byggefagenes Samvirke i Aalborg.

Han er stadig rystet, når han fortæller om et af stederne:

- Hvis ikke vi var kommet i dag havde de monteret tonstunge tagspær med en kran fra en lastbil - uden lys overhovedet. De mente, at de to pandelamper, de havde, var rigeligt til at lyse hele arbejdsområdet op, og der skulle de op og montere spær i to en halv meter højde med frit fald ned, siger han.

Arbejdstilsynet kan ikke bruge målingerne som Byggefagenes Samvirke har foretaget til at uddele bøder. De skal selv ud på pladserne og lave målingerne igen.

Reidar Kogstad efterlyser en større indsats fra Arbejdstilsynets side, når det gælder lys på arbejdspladserne. Hans erfaring er, at det som oftest er når dagslyset har meldt sig, at tilsynet dukker op på deres kontroller.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Flår medalje af Helgstrand: Hest pumpet med medicin aftenen før stævne
Luk