Minister: Derfor har nordmændene skruet bissen på

De nordjyske fiskere er forment adgang til de norske farvande, hvilket presser dem yderligere efter Brexit. Fiskeriministeren erkender, at situationen ikke er optimal

Rasmus Prehn siger, at det er fiskernes opgave at klare sig bedst muligt igennem den krise, nordmændene og briterne har ført dem ind i. Foto: Arkivfoto

Rasmus Prehn siger, at det er fiskernes opgave at klare sig bedst muligt igennem den krise, nordmændene og briterne har ført dem ind i. Foto: Arkivfoto

NORDJYLLAND:De nordjyske fiskere er fanget i et diplomatisk spil om deres erhverv for anden gang på kort tid. Først tog brexit-aftalen 25 procent af fiskekvoterne, nu er fiskerne blevet forment muligheden for at arbejde i norsk farvand.

Kampen om adgangen til det norske farvande bliver kæmpet i EU-Kommissionen på embedsmandsniveau, men det har ikke fået minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn til at holde sig ude af sagen.

- Jeg har været i kontakt med fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius, hvor jeg har presset på. I første omgang er der blevet indgået en midlertidig aftale med 17 danske fartøjer, der får lov til at fiske i den norske del Skagerrak, fortæller Rasmus Prehn til NORDJYSKE.

Meningen er, at den midlertidige aftale skal vare januar ud, hvilket giver embedsmændene mulighed for at forhandle en ny aftale på plads mellem EU og Norge. Når der er landet en ny aftale, vil den gælde for resten af 2021.

Dybt beklageligt

Rasmus Prehn vurderer, at nordmændene har en interesse i at passe på landets egne interesserer. Det er i dette tilfælde adgangen til landets farvande, hvilket er med til at gøre det politiske spil kompliceret, da deres træk er en direkte konsekvens af brexit.

- Det her er ikke lykkeligt for nogen. Det er ærgerligt, når et land som Storbritannien vælger at forlade EU, for det vil have vidtstrakte konsekvenser - hvilket vi ser nu. Det kan vi ærgre os over og begræde, men vi kan desværre ikke gøre noget ved det. Storbritannien kan gøre, hvad de vil, siger han.

- Det er klart, at nordmændene har benyttet brexit til at skrue bissen ekstra på. Det er en anledning til at gøre det, da nordmændene bliver formentlig også ramt af at deres adgang til EU-farvand, kan være udsat nu, hvor Storbritannien ikke længere er en del af EU, lyder det fra ministeren.

Fiskeriministeren henviser til, at der plejer at være et godt samarbejde mellem EU og Norge samt Danmark og Norge internt. Derfor finder han også det også dybt beklageligt, at de danske fiskere er endt i denne situation.

Ifølge ministeren er håbet, at EU i sidste ende kan få en aftale med nordmændene, som den man også har med briterne.

Asger Christiansen er en af de fiskere, der er påvirket af den norske regerings beslutning om at lukke landets farvand for udenlandske fiskebåde. Fiskeren fra Hanstholm lider allerede økonomisk efter brexit-aftalen, der fratog ham 25 procent af hans fiskekvoter. Arkivfoto: Peter Mørk

Asger Christiansen er en af de fiskere, der er påvirket af den norske regerings beslutning om at lukke landets farvand for udenlandske fiskebåde. Fiskeren fra Hanstholm lider allerede økonomisk efter brexit-aftalen, der fratog ham 25 procent af hans fiskekvoter. Arkivfoto: Peter Mørk

Bad luck

Brexit og den norske udelukkelse har store økonomiske konsekvenser for de danske fiskere. Rasmus Prehn forstår den frustration, de danske fiskere sidder tilbage med, når de ser pengene fosse ud af bankkontoen.

- Det er bad luck på mange måder. Jeg kan kun beklage det. Det er noget udefrakommende, som briterne og nordmændene har påført os, og vores opgave må være at klare os bedst muligt igennem det her. Jeg synes, en midlertidig aftale er et skridt i en rigtig retning, lyder det fra fiskeriministeren.

Umiddelbart gælder den midlertidige aftale for 17 fartøjer indtil slutningen af januar. Hvis EU og Norge ikke er blevet enige om en aftale inden månedens udløb, vil den nuværende aftale og dens begrænsninger fortsætte ind i februar. Ifølge ministeren er dette scenarie dog hypotetisk, da han forventer, at en aftale ligger underskrevet inden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mia-sagen: Grusomt anklageskrift
Luk