Comeback til gammelt lån rammer boligejerne

Og nu bliver konsekvenserne igen tydelige.

Men kun for visse boligejere.

En særlig variant af et gammelt boliglån, 5 procents-lånet uden afdrag, gør comeback. Det har for første gang i flere måneder sneget sig under kurs 100 og er dermed vendt tilbage på hylderne hos flere af realkreditinstitutterne.

Og der skal ikke mange skvulp i rentehavet til, før også 5 procents-lånet med afdrag genåbner.

Forklaringen på comebacket

De stigende boligrenter går stik imod, hvad mange økonomer – og boligejere – forventede. Da renterne tilbage i 2022 piskede op, spåede diverse prognoser, at de relativt hurtigt skulle kravle nedad igen.

Det var de også begyndt på. Men nu går de den modsatte vej.

5 procents-lånet med afdrag balancerer onsdag lige over kurs 100. Kun ganske få bevægelser skal til, før også det lån genåbner.

Forklaringen på de nye rentestigninger finder vi flere tusinde kilometer mod vest. I verdens største økonomi, USA, som har vist sig overraskende stærk, og hvor investorernes forhåbninger om stribevis af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank lider det ene slag efter det andet.

- Der skal lavere inflation og et lidt køligere arbejdsmarked til, før vi kommer til at se nye rentefald, siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.

Enkelte eksperter er sågar begyndt at tale om, at der slet ikke kommer nogen rentenedsættelser i USA i år. Det vil lægge et yderligere opadgående pres på de danske boligrenter.

Men ikke dem alle.

To forskellige lånetyper

For når man snakker om boligrenter, er det vigtigt at skelne mellem de lange renter og de korte renter. De opfører sig nemlig forskelligt.

De lange renter smitter af på renteniveauet på de danske, 30-årige realkreditlån, som cirka halvdelen af landets boligejere har. Her er det især USA, som driver udviklingen. Det skyldes, at den amerikanske centralbank er med til at fastsætte kursen for, hvordan renteniveauet er på længere sigt.

Så når amerikanerne konsekvent skaber flere job end forventet, og inflationen fortsat er for høj, er det med til at fastholde markedsrenterne på det nuværende niveau – eller endda skubbe dem lidt opad.

For de boligejere, som har et variabelt forrentet lån – også kaldet flekslån – er historien en anden.

Deres boliglån er bundet op på de korte renter, som i højere grad påvirkes af Den Europæiske Centralbank, ECB.

Og her lurer en rentenedsættelse lige om hjørnet.

Det er i hvert fald markedets klare forventning. Blandt andet fordi inflationen i Europa – i modsætning til i USA – i højere grad er under kontrol.

Inflations-spøgelset

Lige nu tror de fleste økonomer, at ECB sænker renten til juni. Det vil én til én slå igennem på de helt korte renter i Danmark og dermed gøre det billigere for de boligejere, som skal have refinansieret deres flekslån, og for de boligkøbere, som skal optage et flekslån.

Men intet er sikkert.

For inflations-spøgelset lever fortsat. 

Det ser man blandt andet herhjemme, hvor stigende råvarepriser igen er aktuelt, og hvor højere producentpriser og lønninger betyder, at mange detailbutikker, heriblandt dagligvarehandlen, har skudt prisfald til hjørne og i stedet forventer det modsatte over de kommende måneder.