Grete stod i en identitetskrise som færdiguddannet og ledig

Der gik tre år før Grete Skjødsholm som færdiguddannet fandt sig et fuldtidsarbejde. I mellemtiden mistede hun troen på sig selv og begyndte at trække sig fra sociale arrangementer, fordi hun ikke orkede samfundets fordomme om at være arbejdsløs akademiker 

 <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Foto: Claus Søndberg

STORE ØKSSØ: Da Grete Skjødsholm som 24-årig i sommeren 2018 stod med sit uddannelsesbevis i hånden og så frem mod en måneds rejse i Vietnam, var det med store forventninger til fremtiden. 

Efter fem år med slid og slæb var kandidaten i anvendt filosofi i hus, og hun glædede sig til, at hun snart skulle lande sit første voksenjob.

Gerne indenfor noget med miljø, bæredygtighed og kommunikation, som var det, hun havde beskæftiget sig med på studiet.

Men sådan gik det ikke. Sommeren blev til vinter. Og det blev sommer igen.

Grete havde stadigvæk ikke fået et job.

Heller ikke sommeren efter eller efter igen. Tre og et halvt år - og en pandemi - skulle der gå, før hun endelig landede sit første rigtige voksenarbejde som bæredygtighedskonsulent hos Agri Nord i Skalborg.

I mellemtiden skete der noget med Grete og hendes selvforståelse.

- Vi binder vores identitet op på vores arbejde eller studieliv, og når man ikke har sådan et, hvem er man så? Jeg følte, at jeg mistede min værdi som menneske. Det er vildt at sige højt, og jeg bliver faktisk ked af det, når jeg tænker på de seneste år.

- Vi bliver som samfund nødt til at anerkende den krise, som mange færdiguddannede står i. Vi er hverken dovne eller forkælede. Efter fem års uddannelse er der jo ingen, der drømmer om at være arbejdsløse.

Læs Gretes historie og opråb på Det Nordjyske Mediehus' nye, personlige erhvervsmedie Vigeur. 

Du finder artiklen gratis her. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden