Her er de 12 corona-spørgsmål, alle virksomheder vil have svar på lige nu

Corona-virus har skabt usikkerhed overalt - men her hjælper Aalborg-advokat med nogle svar

Det er stadigvæk svært at finde ud af, hvordan man skal håndtere corona-virus. Foto: Reuters/Alaa al-Marjani <i>Ritzau Scanpix</i>

Det er stadigvæk svært at finde ud af, hvordan man skal håndtere corona-virus. Foto: Reuters/Alaa al-Marjani Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:Coronavirus – COVID-19 – påvirker mange arbejdspladser med medarbejdere, der kommer i karantæne og andre medarbejdere, der frygter smitten. Men hvordan skal virksomheder håndtere hele situationen i forhold til medarbejderne? Advokat Ann Bruun Birk fra Advokatfirmaet Vingaardshus har samlet de 12 oftest stillede spørgsmål, som hun har fået og svarer på dem alle.

1. Har arbejdsgiver pligt til at gøre tiltag i forbindelse med COVID-19?

SVAR: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiver sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsgiver bør derfor tage stilling til, hvorledes selskabet sikrer, at medarbejdere ikke unødvendigt udsættes for smitterisiko.

2. Kan arbejdsgiver nægte medarbejderen at møde på arbejde?

SVAR: Det er arbejdsgiver, som har ledelsesretten, hvorfor arbejdsgiver som udgangspunkt kan nægte medarbejdere at møde op på arbejde og dermed i en vis periode pålægge medarbejderen eksempelvis hjemmearbejde, hvis medarbejderen er i risiko for smitte med COVID-19.

3. Kan medarbejderen nægte at møde på arbejde grundet frygt for smitte?

SVAR: Som udgangspunkt kan medarbejderen ikke udeblive fra sit arbejde på grund af frygt for smitte. Det afhænger selvfølgelig af, hvorvidt denne frygt er velbegrundet, altså hvis medarbejderens sikkerhed, sundhed eller personlig integritet er i fare, herunder af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på tidspunktet for udeblivelsen.

4. Skal medarbejderen have løn, hvis arbejdsgiver følger Regeringens anbefaling og sender medarbejderen hjem?

SVAR: Hvis arbejdsgiver vælger at følge Regeringens anbefaling og sender medarbejdere hjem, har medarbejdere krav på løn.

Hvis det er muligt og arbejdsgiver pålægger dette, kan medarbejderen arbejde hjemmefra.

Derudover kan det i flere tilfælde være muligt for arbejdsgiver at kræve, at medarbejderen afholder afspadsering, feriefridage eller lignende. Dette afhænger af vilkårene i de enkelte ansættelsesforhold, ansættelseskontrakt, overenskomst, personalehåndbog m.v.

5. Kan arbejdsgiver pålægge medarbejdere at holde ferie?

SVAR: Normalt kan arbejdsgivere varsle hovedferie til afholdelse med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Varsel for afholdelse af feriefridage afhænger af aftalegrundlaget, altså ansættelseskontrakt, overenskomst m.v.

Hvis der foreligger særlige omstændigheder, fx akut råstofmangel, uforudseelig forsinkelse eller manglende levering af materiale, kan varslerne fraviges.

Efter regeringens udmelding d. 11. marts om at lukke store dele af Danmark ned, må det forventes, at flere virksomheder kan komme i en situation, hvor der ikke er arbejde nok grundet mistede ordrer m.v. I et sådan tilfælde, vil arbejdsgiver sandsynligvis kunne varsle ferie til afholdelse straks. Det er dog væsentligt at pointere, at dette afhænger af den konkrete situation på virksomheden.

Der er inden for hotel- og restaurationsbranchen indgået aftale mellem HORESTA og 3F om, at virksomheder kan tvinge medarbejdere omfattet af visse overenskomster på ferie, eller pålægge disse at udføre andet arbejde, end hvad de er ansat til. Dette for at forhindre nedlunkning og/eller konkurs.

6. Skal medarbejderen have løn under karantæne?

SVAR: Hvis det aftales med medarbejderen, at denne arbejder hjemme under karantænen, skal medarbejderen selvfølgelig have løn. Det samme gælder, hvis karantænen er forårsaget af en forretningsrejse til et af de lande som Sundhedsstyrelsen betegner som et særligt risikoområde, altså medarbejderen har foretaget rejsen på arbejdsgiverens anmodning.

Hvis medarbejderen i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning samt arbejdsgiverens retningslinjer har rejst til et særligt risikoområde og efterfølgende kommer i karantæne, vil fraværet kunne betegnes som selvforskyldt, hvorfor medarbejderen ikke har krav på løn.

Hvis arbejdsgiver følger Sundhedsstyrelsens anbefaling og sender en medarbejder i karantæne, har medarbejdere også krav på løn.

Er det myndighederne eller lægen, som sender en medarbejder i karantæne, vil situationen eventuelt blive karakteriseret som fravær grundet sygdom, og medarbejderens rettigheder til løn følger således de almindelige rettigheder ved løn under sygdom, eksempelvis i henhold til funktionærloven eller overenskomst. Denne situation er dog endnu usikker, og arbejdsmarkedets parter er i dialog med myndighederne vedrørende dette. Usikkerheden ligger blandt andet i, at såfremt medarbejderen ikke er syg, og arbejdsgiver ikke har nægtet at modtaget medarbejderen, har medarbejderen eventuelt ikke krav på løn.

7. Kanarbejdsgiver pålægge medarbejderen ikke at rejse til bestemte områder i medarbejderens fritid?

SVAR: Medarbejderen bestemmer selv over sin fritid, men rejser medarbejderen i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning og arbejdsgiverens interne retningslinjer alligevel til et særligt risikoområde og bliver smittet med COVID-19, vil det sandsynligvis blive betragtet som selvforskyldt sygdom. Dette vil medføre, at der ikke er lovligt forfald, og eksempelvis en funktionær vil ikke have krav på løn under sygdom. Bliver medarbejderens hjemrejse i et sådan tilfælde forsinket grundet COVID-19 sygdom eller fx karantæne, vil det kunne blive betragtet som ulovlig udeblivelse, og arbejdsgiver kan, afhængig af de konkrete omstændigheder, bortvise medarbejderen. Det anbefales dog, at medarbejderen og arbejdsgiver finder en rimelig løsning på situationen, hvilket kunne være, at medarbejderen afholder ferie eller eventuel

afspadsering i de dage, hvor medarbejderen ikke kan møde på arbejde. Eller medarbejderen bliver trukket i løn.

8. Kan arbejdsgiver pålægge medarbejderen at tage på forretningsrejse til særlige risikoområder?

SVAR: Er der tale om et land, hvor der er konstateret COVID-19, men ikke er et særligt risikoområde, altså Udenrigsministeriet ikke fraråder unødvendig rejseaktivitet til dette land, vil arbejdsgiveren såfremt denne foretager fornødne tiltag, kunne pålægge en medarbejder at tage på forretningsrejse til landet. Nægter medarbejderen på trods af arbejdsgiverens iværksættelse af fornødne tiltag/forholdsregler at foretage forretningsrejsen, kan dette få ansættelsesretlige konsekvenser eksempelvis i form at opsigelse eller bortvisning.

En arbejdsgiver kan ikke i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning pålægge en medarbejder at rejse til et risikoområde.

9. Hvad gør arbejdsgiver, hvis medarbejderen – uforskyldt - bliver smittet med COVID-19?

SVAR: Hvis medarbejderen bliver smittet med COVID-19, vil medarbejderens rettigheder og forpligtigelser følge de almindelige regler for sygefravær. Dog er medarbejderen derudover forpligtet til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og arbejdsgiverens retningslinjer eksempelvis med hensyn til karantæne.

10. Skole m.v. lukker grundet COVID-19, kan medarbejderen blive hjemme fra arbejde?

SVAR: Det er medarbejdere, der selv skal sørge for at få børnene passet, således medarbejderen kan komme på arbejde. Situationen kan fx sammenlignes med situationer som lockout og strejke på skoler, daginstitutioner m.v.

Det anbefales, at man som arbejdsgiver finder en løsning med medarbejderen, eventuelt arbejde hjemme, anvende feriedage, evt. afspadsering, eller medarbejderen finder anden pasningsmulighed, således medarbejderen kan møde på arbejde.

11. Kan medarbejderen blive hjemme, hvis fx offentlig transport lukker grundet COVID-19?

SVAR: Her kan der henvises til svar på spørgsmål 10. Det er medarbejderen, som selv er ansvarlig for at kunne komme frem til sit arbejde. Her anbefales det igen, at medarbejderne og arbejdsgiver finder en løsning. Derudover kan nogle af medarbejderen evt. finde en fælles løsning ved fx at køre sammen på arbejde.

12. Kan arbejdsgiver afskedige medarbejdere grundet COVID-19?

SVAR: Desværre er flere virksomheder påvirkeret af situationen, og det forventes , at vi kommer i en situation, hvor flere virksomheder bliver nødsaget til at afskedige medarbejdere grundet arbejdsmangel.

En sådan opsigelse vil følge de almindelige regler om afskedigelser grundet virksomhedens forhold, altså arbejdsmangel, nedskæringer m.v., eksempelvis krav om saglighed efter funktionærloven eller rimelighed efter overenskomster. Herunder også krav til arbejdsgiverens

udvælgelse af, hvilke medarbejdere, der skal afskediges.

Arbejdsgiver skal i situationer med et større omfang af afskediger huske på reglerne om kollektive afskedigelser.

Der er flere overenskomster, som giver arbejdsgiver mulighed for at sende medarbejder hjem grundet arbejdsmangel.

Ann Bruun Birk

Ann Bruun Birk

Om Ann Bruun Birk

Ann Bruun Birk er advokat ved Advokatfirmaet Vingaardshus i Aalborg. Hun er specialist inden for ansættelsesret, personalejura og GDPR og hjælper private virksomheder og offentlige myndigheder med at skabe et overblik og komme på forkant med ændringerne inden for det ansættelsesretlige område

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.