Smuthul kan spare disse nordjyder en formue i skat

Den såkaldte top-topskat, som de mest velhavende danskere – og nordjyder – fremover skal betale.

Men hvis man tror, at de cirka 9000 danskere med en årsindkomst på over 2,5 millioner kroner alle kommer til at aflevere deres nye top-topskat til statskassen, kan man hurtigt tro om igen.

For allerede inden skatten officielt er sat i sving, står det klart, at en del af de top-topskatramte danskere let vil kunne navigere uden om skatten, så de ikke skal betale en krone mere, end de gør i dag.

At omlægge sin løn

Forklaringen er et smuthul i lovgivningen, som virksomhedsejere kan gøre brug af. Det lyder en smule teknisk, men er egentlig ret simpelt:

Virksomhedsejere betaler i dag næsten det samme i skat, uanset om de tager penge ud af deres selskab som løn eller udbytte.

Men med den nye toptopskat kan de højtlønnede virksomhedsejere spare flere hundredetusinde kroner i skat. Alt, de skal gøre, er at udbetale penge til sig selv via udbytte i stedet for løn.

Forklaringen er, at løn over 2,5 millioner kroner fremover skal beskattes med 60,5 procent. Men udbytteskatten piller regeringen ikke ved. Den forbliver 55 procent.

Det åbner for en skattebesparelse på mellem 5 og 6 procentpoint.

Et tænkt eksempel er en virksomhedsejer, der gerne vil hente fem millioner kroner ud til sig selv. Han eller hun kan fremover spare 140.000 kroner i skat ved at tage det, der ligger over 2,5 millioner kroner, som udbytte frem for skat.

Uden at overtræde nogen form for regler og love.

- Betaler rigeligt

Allerede nu har en af landets mest kendte iværksættere, Martin Thorborg, sagt, at han bevidst vil planlægge sig udenom top-topskatten.

- Jeg synes, at det, jeg betaler i skat, er rigeligt, siger han til TV 2.

Fordi Martin Thorborg får løn fra firmaer, han selv er hovedaktionær i, kan han i stedet for at få udbetalt direktørløn hente penge ud i form af aktieudbytte.

Og vupti, så er top-topskatten sat ud af drift.

Revisionshuset BDO anslår, at omtrent halvdelen af dem, der vil skulle betale top-topskat, kan gøre som Martin Thorborg – og dermed undgå skatten.

Det efterlader ikke mange tilbage, for ud af den halve million danskere, der i dag betaler topskat, står kun cirka 9000 til at blive omfattet af den nye top-topskat.

Skatterne kort fortalt

Den nye top-topskat er på 5 procent for årslønninger over 2,5 millioner kroner før AM-bidrag. Derudover vil regeringen indføre en ny mellemskat på 7,5 procent i indkomstintervallet fra 618.400 kroner til 750.000 kroner om året før AM-bidrag.

Et andet element i regeringens skattereform er at hæve satsen for beskæftigelsesfradraget fra 10,65 procent til 12,75 procent, mens det maksimale fradrag også skal hæves fra 44.800 kroner til 56.200 kroner.

I alt 3,3 millioner danskere kan ifølge regeringen se frem til skattelettelser. Det eksakte beløb afhænger af blandt andet din indkomst.

De nye skatter

• I 2023 skal der betales topskat på 15 procent af indtægt over 618.000 kroner på et år.
• Omlægningen, som regeringen foreslår, betyder, at indtægt mellem 618.000 kroner og 750.000 kroner beskattes med 7,5 procent, som er den nye mellemskat.
• Indtægt mellem 750.000 kroner og 2,5 millioner kroner beskattes med 15 procent, som er den nye topskat.
• Indtægter over 2,5 millioner kroner beskattes med 20 procent, som er den nye toptopskat.
• Ændringerne forventes at træde i kraft i 2025 - eventuelt med en indfasning over flere år.

Forskellige eksempler

Tjener du for eksempel 300.000 kroner årligt, er der udsigt til en årlig skattelettelse på omkring 1600 kroner. Ved en årlig indkomst på 750.000 kroner bliver skattelettelsen på cirka 11.700 kroner årligt.

De danskere, der vinder mest ved skattereformen, er dem, hvis nuværende topskat halveres for den del af den årlige indkomst, som ligger mellem 618.370 kroner og 750.000 kroner.

De opnår både en lettelse via det forøgede beskæftigelsesfradrag og via den øgede topskattegrænse.

Også enlige forsørgere står til en skattelettelse, fordi regeringen foreslår at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag, som enlige forsørgere har ret til.

For en enlig forsørger med en årlig indkomst på 300.000 betyder det en årlig skattelettelse på 3000 kroner.