Epidemi

Hjulene ruller fortsat, men motorkraften er halveret

Bilforhandler N. O. Jensen modsvar til krisen er arbejdsfordeling. En mulighed, der er rigtig god til at redde virksomheder, men som mange ikke kender, lyder det fra leder i Jobcenter Aalborg

Trods langt færre biler i trafikken, går der stadig en køler fra tid til anden, og der skal sommerdæk på bilen. De tilbageværende opgaver er tilstrækkelige til at beskæftige halvdelen af medarbejderne, hvorfor direktør Christa Günther har valgt fordeling af arbejdet blandt de ansatte som den rigtige løsning i en svær tid for bilfirmaet N. O. Jensen. Foto: Kim Dahl Hansen

AALBORG:Kølere bliver fortsat utætte og hjul med vinterdæk skal udskiftes med hjul med sommerdæk, så trods et dramatisk fald i trafikken ruller hjulene fortsat på værkstedet hos bilforhandler N. O. Jensen på Hattemagervej i Aalborg, omend tempoet er langt lavere end før coronakrisens nedlukning af det meste af Danmark.

- På værkstedet ligger vi stadig på 55-60 procent af omsætningen, oplyser virksomhedens direktør Christa Günther.

Hver 2. lift er tom

På værkstedet er den lavere aktivitet slået tydeligt igennem. Kun hver anden lift er i brug, og der er stor afstand mellem mekanikerne, hvilket der er to årsager til.

Den ene drejer sig om at mindske smitterisikoen. Den anden beror på den simple kendsgerning, at cirka halvdelen af firmaets 17 mekanikerne er derhjemme.

Ikke på ubestemt tid som i de tilfælde, hvor virksomheder gør brug af hjælpepakkens tilskud til løn til hjemsendte. I næste uge vil det være de hjemsendte, der reparerer og servicerer biler, mens dagens travle mekanikere til den tid er hjemsendt og på dagpenge.

I stedet for at gøre brug af den akutte nødhjælp i form af løntilskud, som aftalen mellem fagforbund, arbejdsgivere og staten giver mulighed, har N. O. Jensens ledelse valgt at gøre brug af den gammelkendte fordeling, hvor en virksomheds ansatte for at undgå fyringer i stedet indgår i en arbejdsfordeling.

Trods langt færre biler i trafikken, går der stadig en køler fra tid til anden, og der skal sommerdæk på bilen. De tilbageværende opgaver er tilstrækkelige til at beskæftige halvdelen af medarbejderne, hvorfor direktør Christa Günther har valgt fordeling af arbejdet blandt de ansatte som den rigtige løsning i en svær tid for bilfirmaet N. O. Jensen. Foto: Kim Dahl Hansen

Trods langt færre biler i trafikken, går der stadig en køler fra tid til anden, og der skal sommerdæk på bilen. De tilbageværende opgaver er tilstrækkelige til at beskæftige halvdelen af medarbejderne, hvorfor direktør Christa Günther har valgt fordeling af arbejdet blandt de ansatte som den rigtige løsning i en svær tid for bilfirmaet N. O. Jensen. Foto: Kim Dahl Hansen

- Vi har kigget på begge ordninger, og har valgt fordelingen frem for løntilskud til hjemsendte, fordi det er en mere fleksibel læsning for virksomheden, siger Christa Günther, for hvem det er magtpåliggende, at der stadig er arbejdskraft til rådighed, så firmaet stadig er i stand til at betjene de kunder, der har behov.

Håber at holde nullet

- Det er vigtigt at holde virksomheden i gang. Hvis vi lukkede helt ned i en periode, ville det være sværere at komme i gang igen, siger direktøren, der håber på, at firmaet med arbejdsfordeling bliver i stand til økonomisk at undgå minustal på bundlinjen.

- Håbet er, at vil klarer den med en periode med nulresultater, siger hun.

I skrivende stund var hun også i færd med at gennemføre en fordeling for forretningens 19 funktionærer.

- Man kan også se angsten i deres øjne. Der er en naturlig bekymring for, om der er nogle, der skal fyres. Ved at holde alle mand i arbejde kan en fordeling være med til at skabe tryghed, siger direktøren.

En rigtig god løsning

Netop arbejdsfordeling er en af de løsninger, der fra Jobcenter Aalborgs side gøres brug af i øjeblikket.

- At lade de ansatte dele det arbejde, der er tilbage, kan være en rigtig god løsning, fordi det giver virksomhederne mulighed for bedre at administrere deres økonomi i den her vanskelige situation. Den nye nødhjælp virker, hvis der ikke er noget arbejde og du sender folk fuldstændigt hjem, men uden at fyre dem, siger Jesper Cetnie Rasmussen, leder af Jobhuset.

20 fordelingssager

På bare en uge har centret gennemført cirka 20 sådanne fordelingssager.

- Mange virksomheder kender ikke muligheden, og det er vigtigt at de kommer til, for det er et rigtig godt værktøj i forhold til at redde virksomheder, og det er i høj grad det, vores arbejde handler om i øjeblikket siger han.

Arbejdsfordeling kræver jobcentrets og A-kassens godkendelse, hvor løntilskud via de nye hjælpepakker behandles af Erhvervs- og skattestyrelsen.

1000 flere ledige på en uge

- Men der vejleder vi virksomhederne i, hvor de skal søge,siger Jesper Cetnie Rasmussen, der kan oplyse, at efter en turbulent uge også for Jobcentret, hvor de ansatte skulle indrette sig på at arbejde hjemmefra, er alt på plads til at yde virksomheder og ledige hjælp til at komme igennem krisen.

Hjælpen består udover nævnte forhold bl.a. af vejledning i forbindelse med varslingssager, når der er tale om større fyringsrunder.

Og afskedigelser er der adskillige af. Mandag var der cirka 1000 flere ledige end før krisen, og tallet vokser med cirka 100 dagligt.

- Men på nogle områder er der faktisk øget efterspørgsel. Det gælder eksempelvis detailområdet, hvor butikker har brug for folk til at bringe ting ud til kunder, og sundheds- og omsorgsområdet, forklarer han. Udover nævnte forhold modtager og besvare jobcentret også mange spørgsmål om som virksomhedspraktik, jobrotation og voksenlærlingeordningen,

Trods den aktuelle arbejdsmængde har Jobcentret kapacitet til at hjælpe alle, forklarer han.

Kan skifte til ny ordning

Som nævnt lægger N. O. Jensens ledelse vægt på fleksibiliteten, og derfor lægger Christa Günther stor vægt på, at firmaet i tilfælde af en total nedlukning, det vil sige også stop for bilreparationer, uden videre kan skifte til den nye hjælpepakke.

Nøglen på forhjulet og et bank på ruden, rigeligt med håndsprit og afstand mellem lifte i brug og i frokoststuen. Hos N. O. Jensen yder man sit for at krisen ikke varer en dag længere end nødvendigt. Foto: Kim Dahl Hansen

Selv gør firmaet sit til, at det ikke kommer dertil. Sågar den bilnøgle, som kunden afleverer, undertiden på bilens ene fordæk, bliver sprittet af, og det samme gør rat og naturligvis hænder. Spisepauser holdes forskudt, så der er afstand også ved frokostbordet.

Mens økonomien lider er N. O Jensen er da også foreløbigt sluppet for de sundhedsmæssige konsekvenser af den verdensomspændende epidemi.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.