Kan vi gøre et "fjumreår" til et forundringsår?

FREMTIDSLIV:Uanset hvor jeg kommer for tiden, så er der ét spørgsmål, der trænger sig på:

Hvordan sikrer vi de rette kompetencer i fremtiden?

Befolkningen bliver ældre og ældre, og arbejdsstyrken bliver mindre. Det betyder, at den yngre generation skal løfte mange opgaver i forhold til ønskerne om blandt andet vækst, grøn omstilling, forsyningssikkerhed og opretholdelse af et højt niveau af sociale ydelser.

Derfor skal vi have skabt en helt ny tænkning omkring arbejdslivet. Og det er her, at vi som ”voksne” og erfarne kræfter må gøre op med det gængse syn på vejen frem mod et godt arbejdsliv, som traditionelt set starter med skole og uddannelse, der fører til en solid stilling inden for et enkelt fag eller speciale.

Vi skal turde tænke anderledes og være rollemodeller for et arbejdsliv, der i stedet for et ”fjumreår” giver plads til forundring hos de unge mennesker, som gerne vil ud for at prøve sig selv af. Det kan være med fokus på kompetencer fremfor reelle uddannelser samt muligheden for at finde ud af, hvad der er afgørende for den enkelte i forhold til at trives i et job. 

Der skal være mulighed for livslang læring og for flere skift undervejs.

I Aalborg kommer vi fra en stolt tradition inden for industri og produktion, og samtidig har vi formået at transformere byen til en uddannelsesby, som kan levere nogle af de ypperste forskere og medarbejdere til et videnssamfund. Udfordringen ligger i at skabe den gode balance, så vi fortsat kan udvikle nye teknologier, digitalisere og samtidig sikre, at vi har de rette kompetencer inden for både drift og udvikling.

Vores opgave som forældre, arbejdsgivere, kommune og politikere bliver derfor at støtte de unge mennesker, der står overfor nogle vigtige valg om deres fremtidige liv og arbejdsliv, i at træffe de rigtige beslutninger. Og spørgsmålet om, hvad der så er det rigtige at gøre, er meget komplekst.

Som arbejdsgivere skal vi kunne motivere de unge medarbejdere, der kommer med nye og andre værdier omkring arbejdslivet, samtidig med at vi skal kunne fastholde de erfarne medarbejdere så længe som muligt.

Og det er lige præcis her, vi som rollemodeller kan gøre en forskel. Vi kan først og fremmest løfte blikket og starte dialogen, så vi kan få øje på de muligheder, der ikke er lige efter bogen. Her skal vi ikke blot kigge på generationer, men også på diversiteten i forhold til at kunne modtage og rumme flere internationale medarbejdere, og medarbejdere med en lidt anden profil, end dem vi traditionelt har ansat.

Åbn døren for en ny generation af kolleger og medarbejdere. Gør plads til forundring og forandring sammen med dem. Eller hjælp dem ved at pege på en anden rollemodel, som kan hjælpe dem godt på vej.