Medarbejdere stoppede på stribe: Nu bryder de tavsheden om Abu Dhabis nordjyske falkefarm
Mens naboerne kun ser glimt af livet bag skoven, giver tidligere medarbejdere nu et sjældent indblik i, hvad der skete, da oliestaten Abu Dhabi overtog en af Nordjyllands mest lukkede virksomheder
Opdateret 29. august 2026 kl. 19:12
Otte kilometer uden for Tårs er Jesper Bent Karlby i gang med en drejemanøvre i sin bil, da han bremser til stop.
Han holder midt i et t-kryds, så en stor landbrugsmaskine må passere ham i modsatte vejbane.
Vi er i midten af Vendsyssel, omkranset af marker og skove, så 86-årige Jesper Bent Karlby triller upåvirket videre og parkerer foran sit hus, hvor han har boet i 25 år.
Han er iklædt overalls og undskylder for, at han har taget dem omvendt på.
- Hvad søger du, spørger han og hæfter sig ved svaret:
Falkefarmen.
- Ah, den kommer du ikke ind på. Det er helt hemmeligt, siger han.
Han træder ud på vejen og peger mod et hus. En landejendom, hvor navnet på DK Falcons direktør står på postkassen:
Hisham Alsarayera.
Her greb Jesper Bent Karlby for noget tid siden muligheden, da han så nogle arabisk udseende mænd.
- Jeg sagde, do you want to buy my house? For sådan er det gået med de fleste herude, siger han.
Siden 2019 har den Abu Dhabi-ejede falkefarm DK Falcons købt ejendomme og jord i området for 35 millioner kroner, så de i dag råder over 130 hektar.
Og mens naboerne kun ser glimt af de mennesker, der færdes inde i skoven, fortæller tidligere medarbejdere nu om virkeligheden på den nordjyske falkefarm.
En hverdag præget af overfusninger, frygt for at miste sit job og en forventning om altid at stå til rådighed.
Dette er kapitel 2 af artikelserien "Den arabiske falkefarm".
I en skov ved Tårs ligger en af Nordjyllands mest lukkede virksomheder, DK Falcons.
Den opdrætter nogle af verdens mest eftertragtede jagtfalke og ejes i dag af magtfulde kræfter i oliestaten Abu Dhabi.
Virksomheden har i årevis holdt offentligheden på afstand og har aldrig ønsket at fortælle om sin aktivitet.
Men gennem interviews med tidligere medarbejdere, aktindsigter, luftfotos og måneders research giver Nordjyske for første gang et samlet indblik i virksomheden, dens ejere og den virkelighed, der udspiller sig mellem nåletræerne ved Tårs.
Det gør vi, fordi virksomheden har sat dybe spor i Nordjylland og hos tidligere medarbejdere.
- Det var meget traumatisk for mig
Der findes to fortællinger om DK Falcons.
Den ene handler om, hvordan en nordjysk virksomhed, der opdrætter nogle af verdens mest eksklusive falke, blev en del af Abu Dhabis prestigeprojekt.
Den blev udfoldet i kapitel 1 af denne artikelserie.
Men den anden fortælling om falkefarmen står i skarp kontrast til den nordjyske succeshistorie.
For mens falkene fortsat hører til blandt verdens bedste, fortæller tidligere medarbejdere, at hverdagen på farmen ændrede sig markant efter ejerskiftet.
De fleste af de 10 kilder, Nordjyske har talt med, har betinget sig anonymitet af frygt for repressalier.
Otte tidligere medarbejdere udtaler samstemmende kritik af virksomhedens arbejdsmiljø.
To kilder, herunder en nuværende medarbejder, tegner et mere nuanceret billede. De fortæller, at de overordnet har haft positive oplevelser med arbejdet på farmen.
Denne artikelserie bygger på interviews med ni tidligere medarbejdere, én nuværende og endnu flere interviews med personer med kendskab til falke og DK Falcons.
Nordjyske har så vidt muligt fået bekræftet medarbejdernes ansættelsesforhold gennem lønsedler eller andet.
Som en del af researchen har Nordjyske også fået aktindsigt i omfattende sagsakter fra Fødevarestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Arbejdstilsynet og Hjørring Kommune.
Men én, der har sagt ja til at fortælle sin historie med navn, er Frank Christensen.
Han er i dag 66 år og var selvstændig landmand i 22 år, inden han søgte arbejde på falkefarmen. Her arbejdede han fra 2019 til 2024.
Hans arbejde bestod primært i at passe rotter og vagtler, som bliver opdrættet på farmen som foder til falkene.
Det første stykke tid var stifteren Allan Pedersen stadig tilknyttet, husker han.
Allan Pedersen var en nordjysk elinstallatør, der begyndte at forædle falke i 1960’erne og endte med at fange Abu Dhabis interesse.
- I starten var det alle tiders. Kæft, det sjov vi havde, siger Frank Christensen.
Allan Pedersen stoppede som administrerende direktør i DK Falcons i 2015, men fortsatte med at være en del af den daglige drift flere år frem.
Flere tidligere medarbejdere fortæller, at stemningen ændrede sig i takt med, at Allan Pedersen trådte tilbage, og den arabiske ledelse overtog driften.
En episode i virksomhedens pauserum står for Frank Christensen særligt klart.
Her var alle billeder af gamle skytter pludseligt fjernet fra væggen og erstattet med et stort billede af den arabiske ledelse.
- Det var dér, vores fokus nu skulle ligge, som Frank Christensen tolkede det.
I dag hedder den administrerende direktør Hisham Salem Abulqadir Alsarayera.
Men han spillede kun en perifer rolle, hører vi.
Efter Allan Pedersens gradvise exit blev ledelsesstrukturen uklar. Hvem der rent faktisk bestemte, var tæt på umuligt at finde ud af.
Hvem var din chef, spørger vi en tidligere medarbejder.
- Det ved jeg faktisk ikke. Der var ikke nogen, der var chef, lyder svaret fra den tidligere medarbejder, der beskriver virksomheden som "det vilde vesten".
- Og man ringer jo ikke lige til Abu Dhabi og siger: "Jeg står her med en kollega, der er begyndt at råbe. Skal jeg rette mig efter ham?" Vi havde jo ingen kontakt højere op, siger en anden tidligere ansat.
Det er et billede, som i nogen grad understøttes af Arbejdstilsynet.
Via aktindsigt har Nordjyske fået adgang til dokumenter fra et tilsynsbesøg i 2022, hvor Arbejdstilsynet undersøgte det psykiske arbejdsmiljø hos DK Falcons.
DK Falcons modtog på baggrund af besøget en vejledning om blandt andet krænkende handlinger, uklarheder i planlægningen og behovet for en mere gennemsigtig ledelsesstruktur.
Tilsynet konstaterede ikke overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Flere af de ansatte peger i stedet på én bestemt person, som de opfattede som den reelle leder, selv om han aldrig formelt blev præsenteret som chef.
En mand, der foretrak at blive tiltalt sir.
- Hans liv er på farmen, så kan han ikke forstå, hvorfor den almindelige dansker kører hjem kl. 15 og passer sit privatliv. Og det kunne han ikke unde os, siger en tidligere ansat.
For medarbejderne blev den uklare ledelse roden til en række andre problemer.
Blandt andet arbejdstiden.
Nordjyske ved fra aktindsigter i kommunale byggesager, at dele af produktionen hos DK Falcons i perioder kræver døgnbemanding.
For når falkeungerne klækkes, bliver de håndfodret med få timers mellemrum.
Flere tidligere ansatte fortæller, at de sjældent havde adgang til faste vagtplaner eller klare arbejdstider.
- Hvis de lige pludselig havde brug for, at jeg gav en fodring klokken otte om aftenen, så forventede de, at jeg mødte op klokken otte om aftenen, siger en tidligere medarbejder.
Nordjyske kender til en episode, hvor en medarbejder ønskede fri i påsken.
Her lød svaret, om vedkommende virkelig var så religiøs, at det var nødvendigt.
- De nedgjorde, at man havde behov for at holde fri, siger en tidligere ansat.
En anden opfattede det som et decideret krav, at man skulle befinde sig i nærheden af farmen, og han oplevede ofte at blive kaldt på arbejde i sin fritid.
- Hvis vi ikke gjorde det, ville vi blive fyret, siger han.
Nordjyske kender til flere tilfælde, hvor ansatte er stoppet hos virksomheden ovenpå en sygemelding med stress.
- I et så psykisk usundt arbejdsmiljø under ledelse af giftige personer er det umuligt at arbejde og koncentrere sig om almindelige opgaver.
- Det var meget traumatisk for mig, og jeg prøver stadig at komme mig over det, siger en tidligere medarbejder.
Medarbejderne beskriver også en arbejdsplads præget af frygt.
Frank Christensen husker blandt andet en episode, hvor det blev opdaget, at en medarbejder havde været i kontakt med en tidligere kollega.
- Der blev råbt og skreget. Det måtte han ikke, og det kunne han jo sige sig selv, siger Frank Christensen sarkastisk.
Ifølge Frank Christensen måtte de ansatte heller ikke snakke med Allan Pedersen, fra dagen han stoppede med at dukke op på farmen.
Reglen gjorde en anden medarbejder så utryg, at han ringede til en tidligere kollega fra et familiemedlems telefon.
- Jeg var bange for, at de kunne se, hvem jeg havde ringet til. Det var jo helt galt, siger han.
3F frarådede medarbejdere at underskrive kontrakt
Fagforeningen 3F i Hjørring har haft flere medlemmer hos DK Falcons.
Men ikke længere.
Michael Samuel, der er gruppeformand for 3F Skagerak, siger, at han opfordrede alle medlemmerne til at stoppe, da de skulle ansættes på en ny kontrakt med andre vilkår.
- Jeg sagde til dem, at de ikke skulle fortsætte, siger han.
Er det usædvanligt?
- Ja, siger han.
Problemet med de nye kontrakter bundede i en uklar model for arbejdstid og opsparing af timer, der i forvejen var roden til mange problemer.
Frank Christensen følte sig til sidst presset til at sige op.
- Jeg gad ikke, at jeg ikke kunne komme til mine børnebørns fødselsdage, siger han.
Ifølge Nordjyskes oplysninger er meget få medarbejdere tilbage fra perioden, hvor Allan Pedersen var tilknyttet.
De er blevet udskiftet, og en ny medarbejdergruppe har overtaget mange af opgaverne på farmen.
Ifølge en ejerbog, som Nordjyske har fået aktindsigt i, solgte Allan Pedersen i 2012 ud af sine ejerandele i DK Falcons til Department of the President's Affairs i Abu Dhabi.
I 2021 krævede Erhvervsstyrelsen, at DK Falcons registrerede en fysisk ejer af virksomheden, efter en ny lov, der skal forhindre hvidvask, var trådt i kraft.
Så i dag er Tårs-selskabet ejet af H.E. Sheikh Sultan Binhamdan Binmohamed Al-Nahyan, medlem af den herskende familie i Abu Dhabi, der er blandt verdens rigeste.
Så sent som sidste år tilførte ejeren 125 mio. kr. til DK Falcons danske moderselskab.
Allan Pedersen trådte tilbage som administrerende direktør i 2015, men fortsatte ifølge Nordjyskes oplysninger med at være en del af den daglige drift flere år frem.
I dag er han helt ude af foretagendet.
Nordjyske har fået indsigt i dokumenter, der viser, hvem der har erstattet dem.
Det fremgår af en aktindsigt hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
For DK Falcons anmoder jævnligt om opholds- og arbejdstilladelse til deres medarbejdere efter Fast Track-ordningen.
En ordning, som gør det hurtigere for virksomheder at hente udenlandske medarbejdere til Danmark.
Oversigten viser, at SIRI siden 2019 har udstedt 22 førstegangstilladelser, hvoraf 20 dækker over tilladelser til personer fra Nepal og to af dem fra De Forenede Arabiske Emirater.
Gennemsnitslønnen i Nepal ligger på få tusinde kroner.
I kontrast sikrer ordningerne, de bliver ansat på hos DK Falcons, dem en markant højere løn.
Det kan vi regne ud, fordi nepaleserne blev ansat gennem to spor i 2024:
Ti tilladelser blev udstedt via en ordning, der kræver, at de skulle ansættes til en løn på minimum 40.000 kroner pr. måned.
Otte tilladelser blev udstedt via en anden ordning, der kræver, at de skulle ansættes til en løn på minimum 33.000 kroner pr. måned.
For flere af de tidligere medarbejdere passer udviklingen ind i det billede af virksomheden, som de selv oplevede.
En virksomhed, der med tiden holdt op med at ligne den arbejdsplads, de var blevet ansat på.
Nordjyske har i forbindelse med denne artikelserie været i kontakt med DK Falcons administrerende direktør, Hisham Salem Abulqadir Alsarayera.
Vi har orienteret ham om, at vi har researchet på virksomheden de seneste måneder.
Vi har givet direktøren muligheden for at forholde sig til kritikken, der bliver rejst af de tidligere medarbejdere, men han har ikke ønsket at stille op til interview.
Derfor har vi sendt virksomheden en lang række spørgsmål, men DK Falcons er aldrig vendt tilbage på vores henvendelse.
Og en medarbejder oplyser i telefonen, at DK Falcons ikke er interesseret i at svare på spørgsmål.
- Holdningen er, at vi ingen kommentarer har. Overhovedet.
