Når psykoterapeuten Louise Vælds arbejder med medarbejdertrivsel i omsorgssektoren, ser hun et generelt problem.

Medarbejderne er dedikerede og engagerede, men også ofte slidte, emotionelt drænede eller langtidssyge.

Det skyldes ofte, at jobbet i sig selv er krævende i forhold til opgavemængde, ressourcemangel og tidspres.

Men også slidsomt, fordi medarbejderne og lederne oveni de almindelige opgaver skal håndtere mange afbrydelser, følelsesmæssigt pres og akutte situationer, mener hun.

Medarbejdere i omsorgssektoren skal nemlig ofte yde det, man kalder ”emotional labour”.

”Emotional labour indebærer at skulle være professionel ved at ”parkere” egne behov og følelser for at rumme og håndtere andres følelser og følelsesudtryk. Ikke bare fra borgeren, men eksempelvis også fra pårørende.

Denne følelsesmæssige opgave giver altså en dobbelt opgave, som medarbejderen skal løfte og håndtere, ud over de konkrete opgaver, der står i stillingsbeskrivelsen,” fortæller hun.

Om Louise Vælds

Louise Vælds er stressekspert, coach og psykoterapeut. Louise har over 20 års specialist-erfaring i stress, trivsel, coaching, positiv psykologi, neuropsykologi og kommunikation.

Louise har afholdt over 15.000 coachsessioner og er siden 2005 blevet hentet ind af organisationer og kommuner til at rådgive og efteruddanne fagpersonale indenfor blandt andet stress og trivsel. Louise har en baggrund som blandt andet internationalt certificeret coach og registreret psykoterapeut.

Louise Vælds har netop udgivet bogen ”Aldrig mere omsorgstræt – undgå at blive slidt op med Kollegaløft-metoden.”

Medarbejdere udfører blandt andet emotional labour, når de håndterer udadreagerende elever eller borgere, får kritik eller krav fra forældre eller pårørende, håndterer konfliktfyldte situationer mellem elever, beboere eller medarbejdere og konflikter mellem forældre, pårørende, patienter og/eller borgere, fortæller hun.

Selvom der ikke er noget galt i at yde emotional labour, kan det hurtigt få konsekvenser for den enkelte, fortæller Louise Vælds:

”Ved denne form for arbejde er der en risiko for, at man bliver så god til at parkere sine følelser, at man bliver fremmedgjort over for egne følelser og de informationer, disse følelser er signaler om. Som konsekvens kan man ende med at blive vred, kold, føle sig fuldstændig drænet, blive omsorgstræt – måske endda uden at forstå hvorfor.”

Emotionel Labour

Sociologen Arlie Russell Hochschild introducerede begrebet emotional labour allerede i 80’erne. Ifølge Louise Vælds er det dog begrænset, hvor stort et fokus vi har på det i dag.

I mange jobs, inklusive omsorgsarbejde, pædagogisk arbejde, undervisning samt pleje/social og sundhedsområderne, fylder emotional labour utrolig meget, men det er forsvindende lidt, der bliver talt om det.

En del af emotional labour begrebet er, at det ikke kun handler om evnen til at håndtere andres følelser, men også hvorvidt man har nok følelsesmæssig selvkontrol til, at man ved angreb, pres, kritik og følelsesudbrud udefra, kan kontrollere sine egne følelser og holde hovedet koldt.

Louise Vælds forklarer, at der i stillinger, hvor arbejdsopgaverne indebærer emotional labour, er endnu mere brug for en tryg og kollegaløftende arbejdskultur – en arbejdskultur, hvor man får energi, som man kan bruge i sit arbejde, frem for en oplevelse af, at samarbejdet er drænende, tonen fjendtlig eller trygheden fraværende.

De arbejdskulturer eksisterer allerede på nogle arbejdspladser. Dog ikke struktureret nok, mener Louise Vælds.

”Det sker ofte på en usystematisk og ineffektiv måde. Der er ofte en overset og ikke prioriteret opgave i det at hjælpe hinanden med at rumme det svære på måder, der er tryg og aflastende for medarbejderne.

Når der er hændelser, der skaber ængstelse, uro og ubalance i en medarbejder, er det vigtigt, at man sørger for, at der altid er mulighed for at lette sit hjerte og skille sig af med de følelser, man har holdt inde, imens man løste sin opgave,” siger hun og fortsætter:

”De fleste steder har man sådan en rutine, når der er tale om ekstreme hændelser af vold, ulykker, overfald, skader og traumer. Men man prioriterer det desværre sjældent i hverdagen ved de mindre, men dog krævende, chokerende og konfliktfyldte hændelser.”

Derfor har Louise Vælds udviklet en ny og struktureret metode, som skal hjælpe medarbejdere i omsorgssektoren.

Metoden kalder hun kollegaløft: