Fitness

Nordjysk fitness vil banke pulsen op i Spanien

Åbner træningscenter i San Javier

- Vi satser på, at vi kan fange spanierne midt på dagen i deres siesta, siger Thomas Terp.

- Vi satser på, at vi kan fange spanierne midt på dagen i deres siesta, siger Thomas Terp.

AALBORG:Den danske fitnesskæde Loop med hovedsæde i Aalborg vil også have spanierne til at svede. 1. oktober åbnede det første Loop-center i den spanske by San Javier i det sydøstlige Spanien.

Loop Fitness blev startet i 2007. I de seneste fire år er kæden gået fra 40 til 112 centre i Danmark, og sidste år åbnede man første center i Polen.

Investorerne bag det spanske Loop-selskab ser store muligheder i det sydeuropæiske land.

- Markedet for fitness i Spanien ser ud som i Danmark for 10 år siden. Der er én stor kæde og en hel masse mindre aktører. Der mangler en konsolidering i markedet, og det er vores mulighed. Vi kommer med et anderledes koncept og har potentiale til at blive en af de store, siger Thomas Terp, der var med til at stifte kæden i Danmark og sammen med tre andre investorer etablerer kæden på det spanske marked.

Loops cirkeltræningskoncept skal også bruges i Spanien, hvor man heller ikke vil finde hverken spejle, frivægte eller høj musik. Dog er der foretaget enkelte tilpasninger for at imødekomme de kulturelle forskelle fra Danmark til Spanien.

- Det tager kun 24 minutter at træne i Loop, så vi satser på, at vi kan fange spanierne midt på dagen i deres siesta. Derfor har vi også, i modsætning til i Danmark, valgt at installere badefaciliteter, så medlemmerne kan få et bad, inden de skal tilbage på arbejde, siger Thomas Terp i en pressemeddelelse.

Selskabet ejer ikke selv fitnesscentrene, for virksomheden er alene franchise-giver. Franchisetagerne betaler en afgift for at benytte Loops navn og koncept.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst