Iværksætteri

Nordjysk sushi-chef med store ambitioner: - Skal langt ud over Danmarks grænser

Nathalie Ina Kühl startede bag disken og er nu medejer af SushiMania og Pla:nt, du kan møde hende i NORDJYSKE Mediers iværksætterpodcast "Sæt i værk"

SushiMania har godt fat i danskerne og målet er, at konceptet skal ud over landets grænser. Arkivfoto: Laura Guldhammer
SushiMania har godt fat i danskerne og målet er, at konceptet skal ud over landets grænser. Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:37

AALBORG: Hvis du har hang til sushi, har du utvivlsomt stiftet bekendtskab med SushiMania, der i Nordjylland i alt har seks butikker fordelt i Aalborg, Nørresundby, Hobro og Hjørring. Derudover findes der på landsplan yderligere omkring 20 franchises af kæden.

Nathalie Ina Kühl har siden starten af 2017 været medejer af butikkerne i Nordjylland og involveret i udvikling og udbredelse af bland-selv sushi-konceptet til franchisetagere, og der er store mål for kæden med rødder i Nordjylland.

- Om fem år er SushiMania-kæden i hvert fald langt ud over Danmarks grænser, siger Nathalie Ina Kühl i podcasten "Sæt i Værk". Hun er også medejer af den plantebaserede take away Pla:nt som har adresse i Vingårdsgade i Aalborg.

Med hensyn til SushiMania arbejder man i følge Nathalie Ina Kühl hen i mod det, som hun kalder "McDonalds-modellen".

- Det gør ting lettere og ting sværere, men når har så mange butikker, forventer folk selvfølgelig noget af brandet, og det betyder, at der skal strømlines og være ekstrem fokus på, at tingene er ens alle steder uden, at det bliver en maskinfabrik. Så den store udfordring er at strømline og sikre, at kvaliteten er den samme dag ud og dag ind og minut for minut. Det kræver meget energi og arbejde hele tiden at tjekke op på den slags ting, fortæller Nathalie Ina Kühl, der selv startede som ekspedient i SushiMania i 2009.

I "Sæt i værk" fortæller hun også om, hvordan det er at gå fra at læse Latin i Berlin til at være direktør og iværksætter i Aalborg, og hun kommer blandt andet også med sin liste over gode steder og et enkelt knap så godt sted i Aalborg.

Du kan finde "Sæt i værk" på nordjyske.dk/lyt og de steder, hvor du ellers henter dine podcasts. Podcasten blev udgivet 20.januar 2020.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden