Nordjysk turistdirektør: Drop krav om medfinansiering

Mange turismeaktører er pressede lige nu - derfor opfordrer Peter Krusborg til dispensationer

- Vi er meget opmærksomme på, at rigtig mange er ramt at den situation, vi står i lige nu. Derfor leder vi efter muligheder for at udnytte midler, der allerede er afsat uden at skulle bede et hårdt ramt erhverv om at medfinansiere indsatserne, siger direktør for Destination Nordvestkysten Peter Krusborg

- Vi er meget opmærksomme på, at rigtig mange er ramt at den situation, vi står i lige nu. Derfor leder vi efter muligheder for at udnytte midler, der allerede er afsat uden at skulle bede et hårdt ramt erhverv om at medfinansiere indsatserne, siger direktør for Destination Nordvestkysten Peter Krusborg

NORDJYLLAND:Suspendér kravet om medfinansiering. Så kontant lyder ønsket fra turistorganisationen i Nordvestjylland, som lige nu spejder langt efter gæster.

Det danske ferieland ligger næsten øde hen. Og sådan bliver det ved minimum hen over påsken.

Det har fået Destination Nordvestkysten til at tage initiativ til at bede erhvervsminister Simon Kollerup om at suspendere reglerne om et medfinansieringskrav på offentlige midler til udvikling og markedsføring.

- Vi er meget opmærksomme på, at rigtig mange er ramt at den situation, vi står i lige nu. Derfor leder vi efter muligheder for at udnytte midler, der allerede er afsat uden at skulle bede et hårdt ramt erhverv om at medfinansiere indsatserne, siger direktør for Destination Nordvestkysten Peter Krusborg i en pressemeddelelse.

Destination Nordvestkysten henviser til, at der allerede i dag findes puljer på et trecifret millionbeløb hos Erhvervsfremmebestyrelsen og VisitDenmark, som er øremærket til udvikling og markedsføring af Danmark, som turistdestination. Men i dag knytter sig to krav, som for Destination Nordvestkysten opleves som benspænd. Dels er pengene afsat til at profilere Danmark uden for landets grænser. Og dels er der et krav om medfinansiering fra erhvervslivet.

- Det ville være oplagt og gavnligt, hvis de to regler kunne suspenderes året ud. Det er ikke realistisk, at de enkelte virksomheder i indeværende år selv kan rejse ret mange penge til fælles markedsføring. Og det er en reel mulighed, at målgruppen for ferie i Danmark i år i højere grad bliver os danskere, siger Peter Krusborg.

- Turismen omsætter for 128 mia. kr årligt og beskæftiger godt 161.000 mennesker - blandt andet fordelt på en række små aktører, der hver for sig skaber arbejdspladser og sikrer liv i vandkantsdanmark. Så rigtig mange er berørt, siger Peter Krusborg.

Med ønsket om at suspendere medfinansieringskravet håber turistorganisationen, at dele af erhvervet langt hurtigere kan rejse sig igen med penge, der allerede er afsat til formålet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.