Nordjyske beklager artikel om Helgstrand
Øjenvidne trækker sin forklaring, og artikel om ulykke i stalden hos Helgstrand Dressage er derfor afpubliceret
I en artikel publiceret mandag aften den 7. november 2022 på nordjyske.dk og den 8. november i Nordjyske Stiftstidende fortalte et øjenvidne, at hun så, hvordan hesten Donkey Boy blev skadet i stalden hos Helgstrand Dressage. Artiklen har medført kraftige reaktioner fra personer omkring Helgstrand Dressage og efter publicering har kilden trukket sin forklaring.
Vi har gennem fem uger haft løbende kontakt til og gennemført et båndet interview med den pågældende kilde, og vi har ikke på noget tidspunkt haft grund til at tvivle på kildens troværdighed.
Men da kilden har valgt ikke længere at stå ved sin øjenvidneberetning, finder Nordjyske det nødvendigt at afpublicere artiklen. Nordjyske beklager.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.