Nordjyske iværksættere udvider salg

Ungt tøjmærke fra Nordjylland ekspanderer til fem markeder i udlandet

Mathias Majlund Laursen
Noella får designet sit tøj af en freelance-designer i København. Lau og Mikael gennemgår tøjet sammen og ser, om noget skal laves om. Foto: Bent Bach
Iværksættere 14. november 2017 06:24 - Opdateret 14. november 2017 10:30

AALBORG: Mikael Øvad er en erfaren herre i den danske modeverden. Tidligere har han stået i spidsen for Butler-Loftet, og i 2004 var han med til at stifte tøjmærket Modström. De to firmaer solgte han fra i 2015, men det blev ikke enden på Mikael Øvads færden i tøjbranchen.

19-årige Lau Kjær Knudsen gik på handelsskole i Aalborg med Mikaels datter og mødte Mikael igennem hende.

- Jeg har hele tiden haft lyst til at starte noget, og jeg vidste, at Mikael har haft mange butikker, så jeg tog fat i ham, og han var med på at starte noget nyt, fortæller Lau Kjær Knudsen.

Mulighedernes land

Resultatet blev dametøjsmærket Noella ApS.

At det netop er dametøj, kompagnonerne sælger, er ingen tilfældighed.

- Tøj til kvinder er mulighedernes land. Der er meget mere forskelligt tøj, end der er til mænd, og kvinder køber tøj, når de ser noget nyt og bliver inspireret. Mænd køber kun nyt tøj, når der er et behov for det, og på den måde er dametøj et marked, hvor man har mulighed for at sælge mere, forklarer Michael Øvad.

Mathias Majlund Laursen Lau Kjær Knudsen tog fat i Mikael Øvad, mens han gik i gymnasiet. De startede Noella sammen, mens Lau var ved at afslutte sin ungdomsuddannelse.Foto: Bent Bach

Kvinder vil prøve tøjet

Noella forhandles både på nettet og i fysiske butikker, og virksomheden er klar til at udvide sit salg af tøj til udlandet.

Noella har nemlig lavet salgsaftaler med butikker i Norge, Finland, Færøerne, Holland og Spanien.

- Vores mål er at blive en solid spiller på nærmarkederne i Europa, og på nettet er vores mål at forhandle globalt siger Mikael Øvad.

Han understreger, at det er vigtigt at være til stede både på nettet og i fysiske butikker, og at det hver for sig ikke kan stå alene.

- Kvinder er fokuseret på, hvordan de selv ser ud, og derfor er det vigtigt, at de kan prøve tøjet i en fysisk butik, for der er større chance for, at de køber det, hvis de ved, at tøjet klæder dem, men salget er stigende på nettet, og det kan man ikke ignorere siger han.

Fem til syv kollektioner årligt

De to partnere mener, at det bliver muligt for Noella at åbne egne butikker næste år.

- Vi planlægger at åbne butikker i de større byer som København, Aalborg og Aarhus, og der bruger vi min erfaring med brand og egne butikker og Laus viden om, hvordan vi kommer bedst ud på nettet, fortæller Mikael Øvad.

Noella udgiver mellem fem og syv kollektioner årligt. Den strategi, har Mikael Øvad og Lau Kjær Knudsen valgt, fordi det gør det muligt at rette ind efter, hvad der er populært.

- Hvis ikke, man rammer rigtigt, når det gælder tøj til kvinder, så går de. Med vores model mindsker vi den risiko, siger Mikael Øvad.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...