Sanistål sælger stålforretning

Sælger stålaktiviteter for stort millionbeløb

Lars Løcke
Sanistål sælger stålforretning. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen
Stålbranchen 9. november 2018 10:10 - Opdateret 9. november 2018 11:58

AALBORG: Køber er Tibnor A/S, som betaler 450 millioner kroner for Saniståls stålforretning.

– Med provenuet fra salget kan vi markant nedbringe den gæld, som i mange år har været en hæmsko for Saniståls strategiske udvikling, siger Saniståls bestyrelsesformand Jens Jørgen Madsen.

Saniståls stålforretning beskæftiger 130 medarbejdere i Danmark og Letland, som nu bliver ansat i Tibnor.

Det er aftalt med Tibnor, at Sanistål bliver ved med at markedsføre hele sortimentet af stål og metaller fra både køber og andre producenter.

Stålforrentningen omsatte sidste år for omkring 1,3 milliarder kroner, der svarede til lidt over en fjerdedel af Sanistås samlede omsætning.

I forbindelse med salget til Tibnor nedskrives værdien af et centrallager i Taulov og stålforrentnings produktionsstyringssystem med i alt 225 millioner kroner, men nedskrivningen har ingen indflydelse på, hvor mange penge Sanistål får i kassen ved handlen.

Efter salget af sin stålforretning vil Sanistål på årsbasis omsætte for 3,6 milliarder kroner og have en soliditet på omkring 50 procent..

Salget er betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender handlen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...