Privatøkonomi

Denne gruppe får 12.000 kr. i skattelettelser. Er du en af de heldige?

Særligt én type danskere får en mærkbar gevinst. Se her, om du er iblandt

Der er skattelettelser på vej til langt de fleste danskere i job. Men særligt en gruppe står til at få en markant billigere skatteregning.
Der er skattelettelser på vej til langt de fleste danskere i job. Men særligt en gruppe står til at få en markant billigere skatteregning. Illustration: Line Lykkegaard Skou

Opdateret kl. 16:05

Det har været længe undervejs.

Men nu er det både sikkert og vist: Danskerne kan de kommende år se frem til skattelettelser for 10 milliarder kroner.

Torsdag har et flertal i Folketinget som ventet vedtaget en ny skattereform.

Men hvad betyder det for dig?

Med hjælp fra Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, har vi regnet på, hvordan det nye skattesystem vil ramme fire forskellige typer af nordjyder.

Her skiller én gruppe sig ud. De kan se frem til en skattelettelse til op mod 12.000 kroner om året.

De vigtigste punkter i den nye skatteaftale

I dag er der to skattesatser:

  • Bundskatten på gennemsnitligt 37,5 pct.
  • Topskatten på 15 pct, der skal betales, hvis man har en indtægt på 640.000 kr. om året (før arbejdsmarkedsbidrag).
  • Kort fortalt skal vi fra næste år vende os til tre former for topskat: 
  • en mellemskat, en højere topskattegrænse og en ny top-topskat.
  • Den nye mellemskat betyder, at færre danskere skal betale topskat fremover.
  • Danskerne med de allerhøjeste indkomster vil til gengæld komme til at betale mere i skat som følge af den omdiskuterede top-topskat.

Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat

  • Topskatten lettes ved at erstatte den nuværende topskat på 15 pct. med en mellemskat på 7,5 pct. for indkomster over 618.400 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) og en topskat yderligere på 7,5 pct. for indkomster over 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
  • Derved halveres den nuværende topskattebetaling for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) mellem 618.400 kr. og 750.000 kr. for mere end en halv million topskatteydere.
  • Der indføres en top-topskat på yderligere 5 pct. for personer med indkomster over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag). Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat får virkning fra 2026.

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes 

  • Satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes for danskere i beskæftigelse. Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med en skattelettelse på op til knap 3.000 kr. årligt. Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026. 

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes 

  • Satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes. Forhøjelsen vil komme enlige forsørgere til gode med en ekstra skattelettelse på op til 5.100 kr. pr. år.  Forhøjelsen får virkning fra 2025. 

Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer 

  • Der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gælder to år før folkepensionsalderen. Fradraget gives til alle i beskæftigelse med mindre end to år til folkepensionsalderen og frem til denne. 
  • Fradraget betyder en skattelettelse på ca. 3.800 kr. om året fra 2030, som kommer i tillæg til forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag. 
  • Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indføres i 2026 og forhøjes yderligere i 2029 og 2030. 
Skatteministeriet

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden