Fjerner bevidst fradrag, som sikrer tusindvis af kroner
Mange lønmodtagere sletter bevidst deres rentefradrag for at undgå skattesmæk. Det kunne betale sig, dengang overskydende skat gav mere i rente end i banken. I dag ser regnestykket anderledes ud
Opdateret kl. 07:03
Når tusindvis af nordjyder i uger vanen tro logger ind på Skattestyrelsens hjemmeside for at tjekke deres forskudsopgørelse og rette tallene til, er én ting næsten helt sikker:
De sætter tallene, så der forhåbentlig er overskydende skat i vente.
Faktisk er kunsten at bruge Skat som opsparing mere udbredt, end man skulle tro.
For eksempel viser nye tal fra Skatteguiden, der har 800.000 brugere, at cirka 120.000 danskere er gået ind i deres forskudsopgørelse og manuelt har slettet deres rentefradrag. Det skriver Børsen.
Fidusen ved at fjerne sit rentefradrag er, at man opbygger en buffer og dermed mindsker risikoen for et skattesmæk. Men fidusens udbredelse kommer bag på Cecilie Bay Frandsen, der er skatteekspert hos Skatteguiden.
- Det er megainteressant, at det er så mange, der fjerner det, for det er ikke økonomisk fordelagtigt at spare op via skat. Ens penge bliver jo mere værd ved at stå på en almindelige opsparingskonto med en bedre indlånsrente eller ved at være investeret, siger hun til Børsen.
En dårlig forretning
At forskudsregistrere på en måde, så man hen over året betaler for meget i skat, er et velkendt fænomen.
Undersøgelser viser, at frygten for et skattesmæk får mange lønmodtagere til bevidst at forskudsregistrere deres indkomst for højt eller deres fradrag for lavt.
Det giver muligvis ro i maven, men i kroner og øre er det entydigt en dårlig forretning.
Siden 2018 har Skat nemlig ikke givet renter for overskydende skat, og derfor giver det bedre mening at benytte en opsparingskonto i banken – eller afdrage på gæld.
Ikke desto mindre vil mange lønmodtagere hellere betale lidt ekstra i skat for at være sikre på, at de ikke får et smæk, når årsopgørelsen kommer.
Mens der ikke er renter på overskydende skat, forholder det sig anderledes, hvis man betaler for lidt i skat.
Det finder man ud af, når årsopgørelsen lander til marts næste år.
Fra 1. januar og frem til betalingsdatoen betaler du en såkaldt dag-til-dag-rente på 1,7 procent af din restskat. For en restskat på 8000 kroner, som er gennemsnittet, vil det sige en ekstraregning på knap 70 kroner.
Vel at mærke hvis du betaler senest med udgangen af juni.
Venter du med at betale din restskat til efter skæringsdatoen, som typisk er i begyndelsen af juli, kommer der et fast procenttillæg på 3,7 procent oveni.
Og så løber ekstraregningen op i knap 300 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
