Sommerhus i Nordjylland? Fra billigt til over 20 mio. kr.
Gigantiske forskelle på størrelse og priser på sommerhuse i landsdelen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:12
NORDJYLLAND: Skal du købe sommerhus i Nordjylland?
Så behøver du ikke være mangemillionær, for det er faktisk muligt at bliver ejer af et nordjysk sommerhus til under 200.000 kr.
Sommerhus er nok så meget sagt. Reelt er det en lillebitte hytte på en sommerhusgrund ved Als Odde.
"Hvis man ønsker sig et fristed i det dejlige sommerland, men ikke lige er klar til den større eller store investering i et decideret sommerhus, så er her lige muligheden for alligevel at få sit et sommerhus-lignende alternativ".
Sådan skriver ejendomsmæglerfirmaet Tom Pedersen om grunden med den lille hytte på Sommerland 70, Als Odde ved Mariager Fjord.
På grunden står en lille, sekskantet hytte, som indeholder et par bænke, man kan overnatte på. Ved siden af står et redskabskur, hvori man blandt andet finder et kloset.
195.000 kr. er prisen for den 2.645 kvadratmeter store grund med hytte og redskabsskur - det billigste "sommerhus" til salg i Nordjylland lige nu, ifølge boligsiden.dk.
Se flere fotos fra den lille hytte her.
Nordjyllands dyreste sommerhus
Er penge ikke et problem, byder Nordjylland på mange andre muligheder, også sommerhuse med fænomenal placering og udsigt.
Dyreste sommerhus til salg i landsdelen lige nu er "Villa Guldmaj" på Åkandevej 10, Grenen ved Skagen.
Prisen for den 264 kvadratmeter store sommerresidens er 24 mio. kr.
Men så får man også noget helt enestående:
"Denne historiske perle er omgivet af hav, klitter med marehalm, siv, små træer og klittjørn, der strækker sig over store vidder, så langt øjet rækker. Man finder altså ikke samme imponerende natur med det helt specielle Skagenlys andre steder. Den stoiske ro og den ubeskrivelige følelse af at være i ét med naturen holdes intakt, da der ikke er mulighed for nabobebyggelse udover det ene hus, som allerede eksisterer", skriver ejendomsmæglerfirmaet Lilienhoff om Villa Guldmaj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.