Pengeinstitutter

Spar Nord nedsætter beløbsgrænsen for negative renter

Går nu ved 100.000 kroner

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 11:32

AALBORG: Spar Nord har besluttet at sænke beløbsgrænsen for negativ indlånsrente fra 250.000 kroner til 100.000 kroner for privatkunder.

Over denne indlånsgrænse skal kunderne betale en rente på - 0,6 procent.

Ændringen af beløbsgrænsen sker af forretningsmæssige årsager for at tilpasse prisen til det aktuelle renteniveau for udlån.

Negative indlånsrenter - specielle kontoformer

For privatkunder nedsættes renten generelt til 0,00 pct. for indestående under 100.000 kr. på følgende indlånskonti:

• Studiekonto

• Bolig/uddannelsesopsparing

• Børneopsparing til Stjernekunder

• Børnebørnsopsparing til Stjernekunder

Spar Nord Bank sænker endvidere renten på indlån til -0,60 pct. for alt indestående på Prioritets-indlånskonti, der overstiger lånedelen på Prioritets-udlånskonti, på alt indestående på Mastercard- og Visa Kredit konti samt Deponeringskonti. Her betales der altså en rente på - 0,6 procent lige fra den første indlånskrone.

For erhvervskunders indlån ændres renten fra -0,60 pct. til -0,75 pct.

Kilde: Spar Nord

Ved en fejl er der bragt en varslingsannonce i Jylland Posten, hvoraf det fremgår, at Spar Nord fastholder beløbsgrænsen på 250.000 kroner, men det er altså ikke rigtigt.

Den nye beløbsgrænse for negativ indlånsrente træder i kraft fra 8. december 2020.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden