Resultat efter skat

Spar Nord opjusterer sit forventede overskud for tredje gang i år

Overskuddet forventes at stige med knap 100 millioner kroner

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:På baggrund af foreløbige regnskabstal for 3. kvartal 2019 opjusterer Spar Nord sin forventning til årets basisindtjening før nedskrivninger til intervallet 1200 til 1300 millioner kroner, mens forventningen til årets resultat efter skat opjusteres til mellem 925 og 1025 millioner kroner.

Det er en fortsat høj konverteringsaktivitet på realkreditområdet, positive kursreguleringer på obligationer og lavere end forventede driftsomkostninger, der får Spar Nord til at forvente en højere basisindtjening.

Forventningen til årets resultat efter skat stiger på grund af den højere basisindtjening kombineret med lavere end forventede nedskrivninger på udlån.

Tirsdagens opjustering fra Spar Nord er regnskabsårets tredje.

Indtil da forventede banken en basisindtjening på mellem 1150 og 1250 millioner kroner og et overskud efter skat på mellem 850 og 950 millioner kroner.

Den positive udvikling i indtægter, omkostninger og nedskrivninger på udlån er drevet af forhold, der primært forventes at vedrøre 2019, altså engangsforhold.

Spar Nords regnskab for årets første ni måneder offentliggøres 31. oktober.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst