Stort dansk medicinalselskab afskediger 300 ansatte

Medicinalselskabet Leo Pharma har torsdag afskediget 300 ansatte som led i en større slankeplan.

Medicinalselskabet Leo Pharma har afskediget 300 ansatte torsdag. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Medicinalselskabet Leo Pharma har afskediget 300 ansatte torsdag. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske medicinalselskab Leo Pharma har torsdag afskediget 300 ansatte.

Det oplyser selskabets topchef, Christophe Bourdon, til både Børsen og Medwatch.

I januar sidste år varslede selskabet nedlæggelsen af op til 1000 stillinger i den globale organisation. Torsdagens afskedigelser var de sidste 100 af af varslede samt yderligere 200.

Nedlæggelserne sker som led i en større plan, der handler om, at Leo Pharma skal blive mere konkurrencedygtig og få bedre styr på den kommercielle del af forretningen.

Topchefen giver da også udtryk for, at han er meget ihærdig, efter at selskabet igen skal være profitabelt.

- Jeg er laserfokuseret på at få en profit på driften i år, så 2023 bliver et milepælsår for Leo.

- Og vi har virkelig kigget på, hvordan vi kan fortsætte med at drive innovationen baseret på det mål, at vi samtidig absolut skal generere et positivt driftsresultat, siger han til Medwatch.

Man ønsker fremadrettet i større grad at basere idéer til nye lægemidler på udefrakommende forskning, hvorfor man nu reducerer arbejdsstyrken betragteligt.

Ikke siden 2018 har selskabet ifølge Christophe Bourdon endt med sorte tal på bundlinjen.

De fleste af de 300 ansatte har deres daglige gang i hovedkvarteret i Ballerup.

Inden inden de annoncerede afskedigelser sidste år beskæftigede Leo Pharma omkring 6000 ansatte. Sidste år skrev Medwatch, at knap 2000 af dem befandt sig i Danmark.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden