Tilbagekaldte dadler solgt igen i Rema 1000

Fejl burde ikke kunne ske, lyder det fra Rema 1000-direktør

Rema 1000 siger, at fejlen ikke burde kunne ske. Arkivfoto
Fødevaresikkerhed 7. november 2018 17:07 - Opdateret 7. november 2018 17:07

DANMARK: Dagligvarekæden Rema 1000 har igen solgt dadler fra et parti, der ellers blev tilbagekaldt i februar. Det skriver tv2.dk .

I februar i år blev 14 forbrugere smittet med hepatitis A - også kaldet leverbetændelse - efter at have spist iranske dadler købt i Rema 1000.

31. oktober købte en kunde så dadler i Rema 1000 fra samme parti, som de dadler Fødevarestyrelsen tilbagekaldte i februar.

- Det burde ikke kunne ske. Varerne skulle være blevet destrueret hos vores leverandør for længe siden, siger indkøbsdirektør Anders Rene Jensen fra Rema 1000 til tv2.dk.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...