Dem kan han ikke lide.

- Det er en farlig fremfærd med afgifter. Det svækker konkurrencekraften. Hvorfor skal dansk landbrug straffes som de eneste i verden?, spørger han.

Thomas Kjær driver et stort landbrug ved Vrå med griseproduktion. Han har også eget biogas- samt pyrolyseanlæg og sidder i bestyrelsen for Danish Crown.

Han har oven i købet planer om at udvide både biogas- og pyrolyseanlæg.

Eksperter anbefaler afgift

Onsdag fremlagde det såkaldte Svarer-udvalg sine længe ventede bud på, hvordan man kan indføre CO2-afgifter på dansk landbrug.

Danmark har en målsætning om, at landbruget skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent i 2030 i forhold til, hvad det udledte i 1990.

Men de seneste år er CO2-udledningen ikke blevet reduceret i dansk landbrug, så handling er nødvendig, mener flere eksperter.

- Hvis vi ikke gør noget frem til 2030, vil landbruget faktisk udgøre næsten halvdelen af de danske drivhusgasudledninger, siger professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen.

Nu har økonomiprofessor Michael Svarer og resten af hans ekspertudvalg så løftet sløret for, hvordan landbruget kan beskattes for at nå de danske klimamål.

Det er usikkert, hvilken model der bliver valgt. En endelig CO2-afgift på landbruget skal forhandles af regeringen, landbrugsorganisationer og grønne organisationer.

Ekspertudvalget har tre mulige modeller.

De tre modeller for CO2-afgift

• EKSPERTGRUPPENS MODEL 1: EN AFGIFT PÅ 750 KRONER
• Samfundspris: 150 kroner per ton CO2

• Samlet reduktion i drivhusgasser: 3,2 millioner ton CO2

• Pris for erhvervet: 5,9 milliarder kroner

• Konsekvens for jordpriser: -9 procent

• EKSPERTGRUPPENS MODEL 2: EN AFGIFT PÅ 375 KRONER
• Samfundspris: 250 kroner per ton CO2
• Samlet reduktion i drivhusgasser: 2,8 millioner ton CO2
• Pris for erhvervet: 3,1 milliarder kroner
• Konsekvens for jordpriser: +4 procent
• EKSPERTGRUPPENS MODEL 3: EN AFGIFT PÅ 125 KRONER
• Samfundspris: 475 kroner per ton CO2
• Samlet reduktion i drivhusgasser: 2,6 millioner ton CO2

• Pris for erhvervet: 1,9 milliarder kroner

• Jordpriser: +7 procent

Kilde: Landbrugsavisen.dk

Fælles for dem er, at kød og mælk står til at blive dyrere. 

Forbrugerne kan blandt andet vente, at oksekød vil stige op mod fem kroner per 500 gram i køledesken.

Katastrofe for erhvervet

Thomas Kjær, der driver Vrejlev Møllegaard med både stor griseproduktion og planteavl, har ikke regnet på, hvor store øgede udgifter det konkret giver for ham. 

Men han frygter, at forbrugerne vil fravælge dansk kød.

- Det kan blive katastrofalt for dansk landbrug. Forbrugere vil gå efter billigere udenlandsk kød. Mange landmænd kan blive tvunget til at stoppe, mener Thomas Kjær.

Danish Crown er enig i udlægningen. 

- Det bliver et meget stort eksperiment. Vi risikerer at gøre både dansk konkurrenceevne og klimaet en bjørnetjeneste og afvikle tusindvis af danske arbejdspladser i en fødevaresektor, der tilmed er blandt de mest innovative i verden, mener Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown.

Vil investere mindre

Personligt venter Thomas Kjær, at han selv vil sætte investeringstempoet ned. 

Det vil ske ved, at hans stalde ikke vil blive moderniseret i samme tempo, og ved at hans opkøbslyst bliver mindre. Han tror, at andre landmænd har det på samme måde.

Thomas Kjær mener, at landbruget i stedet for afgifter burde have lov at udvikle sig ud af problemet.

- Vi har allerede reduceret CO2-aftrykket i forhold til 1990'erne. Vi kan sagtens udvikle os ud af det, som vi gør med alt muligt andet, siger han.

Dansk Erhverv er for afgifter

Brancheorganisationen Dansk Erhverv er ikke enig med Thomas Kjær. Her mener man, at landbruget skal sidestilles med resten af erhvervslivet og derfor skal have pålagt en drivhusafgift.

Og at provenuet fra afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet, så der blandt andet kan investeres i ny klimavenlig teknologi.

- Hvis landbruget som den eneste sektor ikke skal betale for sine udledninger, hvem skal så? Det vil ikke bare blive dyrere for alle danskere, det vil også svække resten af erhvervslivets konkurrenceevne, hvis transportsektoren og det øvrige erhvervsliv beskattes mere for at friholde landbruget. Det er hverken rimeligt eller fornuftigt, siger Ulrich Bang, underdirektør for energi og miljø i Dansk Erhverv.