Aalborg-restauranter melder alt udsolgt til Valentinsdag: Kun én har måske et bord

Du skal være mere end heldig, hvis du vil ud at fejre Valentinsdag med din bedre halvdel

Privatfoto

Privatfoto

AALBORG:Årets romantiske højdepunkt for mange ægte- og kærestepar, Valentinsdag, er i dag, fredag 14. februar.

Vi kan lige så godt slå det fast med det samme. Har du har glemt at bestille bord til i aften, så bliver det temmelig svært for dig i Aalborg-området. Her er ikke meget tilbage.

Torsdag eftermiddag ringede vi til følgende restauranter og caféer i Aalborg: Ulla T, Sanya, Flammen, Aktuel, Meat, Prinses Juliana, Struktur og Den Bette Kro. Svaret er nogenlunde det samme alle steder. Der var fuldt booket for en uge siden.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

På Den Bette Kro er der, måske en bette chance. Her var der torsdag eftermiddag seks ledige borde, men de plejer ofte at have fuldt booket fredag og lørdage, oplyser de.

Sanya havde enkelte pladser, men forventede ligeledes at være fuldt bookede.

Struktur åbnede for cirka et år siden. Den ejes af Scheelsminde Invest og Rådgivning ApS, Dennis Juhl Thorsten Stevnhoved og Frederik Lietzau Østeraa.

De har ingen ledige borde i aften.

Nogle restauranter kører med særlig Valentinsdag menu. Det gør Struktur ikke.

Dennis juhl (tv) og Frederik Lietzau Østeraa har begge været ansat på Ruths Hotel i Skagen. Arkivfoto: Peter Broen

Dennis juhl (tv) og Frederik Lietzau Østeraa har begge været ansat på Ruths Hotel i Skagen. Arkivfoto: Peter Broen

- Vi var fuldt bookede for en uge siden. Det er gået forrygende, siden vi åbnede, siger Frederik Lietzau Østeraa.

Han fortæller, at det har haft stor effekt, at Dennis Juhl, der også ejer Textur, har sørget for at henvise gæster til Struktur, når Textur har haft optaget. Struktur har også annonceret kraftigt, især på sociale medier.

- Det har haft en stor branding effekt, at vi er søsterrestaurant til Textur, så vi har nærmest haft gæster fra dag 1, siger Frederik Lietzau Østeraa.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.