Erhvervshus Nord har lokal forankring

Der skal ydes assistance efter branche ikke efter geografi hedder det i den nye strategi for huset.

Marianne Isen
Alle de ansatte i Erhvervshus Nord er for en kort bemærkning samlet til fotografering. Forrest ses fra venstre Anne Mette Bertelsen, Claus Aune, Beata Pampizl, Anne Sofie Rønne Jensen, Niels Christensen og Karen Bagge-Nielsen. Bagerst er det fra vens
Skagen 30. november 2011 08:10

Bynavnene Skagen, Frederikshavn og Sæby har fået plads på det nye logo for Erhvervshus Nord. - Det er for at sende et klart signal om, at vi er til for hele kommunen og bevarer kontorer i alle tre byer. Vi har kontor i Skagen i Havnemesterboligen og i Kattegatsiloen i Frederikshavn, og er i gang med at finde et nyt kontor i Sæby. Det fortæller direktøren Niels Christensen. Dermed har man droppet at kalde sig Frederikshavn Erhvervsråd. Den lokale forankring i Skagen, Sæby og Frederikshavn, betyder også at hver by bevarer deres egen erhvervsforening, og medlemskontingenterne går til den forening i Skagen, Sæby eller Frederikshavn som de 550 medlemsvirksomheder er knyttet til. Men til gengæld kan man ikke i de byer forvente, at få service fra den medarbejder, der tidligere var knyttet til et lokalt kontor. - Vores vejledning og rådgivning er fordelt på vores medarbejdere efter de fire vækstspor, der er i kommunen, forklarer Niels Christensen Er man for eksempel interesseret i rådgivning omkring fødevarer vil man blive knyttet sammen med den medarbejder, som sidder med det vækstspor. De øvrige definerede vækstspor for Frederikshavn Kommune er energi, Det maritime og Oplevelser. Direktøren for Erhvervshus Nord har også fået godkendt en helt ny forretningsplan, som blandt andet bygger på interviews med erhvervslivet. Man har spurgt, hvad de ønsker sig af det nye Erhvervshus Nord. - Der er blandt andet et ønske om et tæt samarbejde mellem os og virksomhederne. De ting vi ønsker at gøre skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Vi vil opsøge dem og høre, hvordan de kan være med til, at vi når vores mål om at skabe økonomisk vækst i området, at øge beskæftigelsen og øge kompetenceniveauet. De ansatte i Erhvervshus Nord skal målrette kræfterne, når de skal sætte gang i projekter. De skal undersøge behovene, inden projekter søsættes. De skal således være mere opsøgende i forhold til de virksomheder, der er i området i forvejen. - Al erfaring viser, at det er nemmest at skabe vækst i de firmaer, som eksisterer, men vi skal naturligvis fortsat have rådgivning for iværksættere, den rådgivning fortsætter uændret. lover Niels Christensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...