Erhvervsklub mødes til oprykningskamp

Fjellerad 26. september 2002 08:00

AALESTRUP: Lørdagens fodboldkamp mellem hjemmeholdet Aalestrup og gæsterne fra Vaarst-Fjellerad er for Erhvervsklubben AIF endnu en oplagt lejlighed til at mødes under mere uformelle og sportslige former. Medlemmerne får nemlig igen muligheden for at mødes med træner Lars Wetter inden den vigtige hjemmekamp, der i tilfælde af en sejr betyder oprykning til serie 2. Aalestrup snublede i sidste weekend, da holdet tabte 3-0 til bundholdet Als, men det er formentlig også mere optimalt, hvis man kan fejre oprykning på hjemmebane. Det kræver dog tre point, med mindre Ulbjerg og Arden, der ligger på henholdsvis 3. og 4. pladsen i rækken, taber deres respektive turneringskampe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...