Erhvervspolitik

Erhvervsliv bakker op

BROVST:Brovst har gennem mange år været med til at holde fanen højt i dansk speedway, og det er ikke mindst i kraft af et gavmildt lokalt erhvervsliv. Den støtte er intakt, for klubbens sponsorer har op til aftenens hjemmematch mod Outrup spyttet ekstra i kassen. Polakken Robert Mikolajczak er fortsat skadet, og hans unge landsmand, Karol Zabik, kan ikke være med, fordi han fortsat er hjemme i Polen. I Brovst har holdleder Kaj Bratholt imidlertid ved hjælp af det lokale erhvervsliv samlet penge nok sammen til, så australieren Ryan Sullivan også stiller op for nordjyderne i aften. Den tidligere Grand Prix-kører hjalp i weekenden Brovst til sæsonens første sejr med formidabel kørsel i Holstebro, og hans kørsel ville sponsorerne gerne betale ekstra for at se hjemme i Brovst. - Og det er vi dybt taknemmelige for, fastslår Kaj Bratholt. Dermed består Brovsts mandskab af Ryan Sullivan, Lars Hansen, Patrick Nørgaard, Tom Pårup Madsen og Mike Ebæk, mens Outrup ankommer med Charlie Gjedde, Nicolai Klindt, Marcin Jedrzejewski, Jörg Tebbe samt Steffen Jespersen.OM