Erhvervsliv kan udnytte vejret

Forandringer i naturen kan åbne nye veje

NORDJYLLAND:Stigende risiko for oversvømmelser er en oplagt følge af den klimaforandring, der er på vej. Vejrskiftet over de næste 100 år kan også have andre negative konsekvenser. Samtidig ser lektor ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær dog også udviklingen som en mulighed for det nordjyske erhvervsliv. Han peger på, at klimaet giver nye muligheder for landbruget. - Og det er da oplagt at vurdere, hvordan man kan modstå stigninger i vandstanden i havet. Der må være virksomheder, der kan bygge en forretning op på det. På samme måde kan faren for, at de fugtige efterårs- og vintermåneder kan give råd og svamp i husene, være en chance for nogle firmaer, der kan udvikle metoder til at undgå den type problemer, mener Peter Grønkjær. Han er lektor ved Marin Økologi på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet. Flere storme og skybrud I forbindelse med, at Region Nordjylland lavede en regional udviklingsplan, bidrog ham med en vurdering af, hvilke muligheder og udfordringer klimaændringer giver for Nordjylland. Peter Grønkjær vurderer, at temperaturen i år 2100 i gennemsnit vil være steget tre-fire grader. Vinternedbøren stiger med 25-50 procent, men sommernedbøren falder med op mod en fjerdel. Der kommer flere storme og skybrud. Vandstandsstigningen bliver på op mod en halv meter. - For landbruget er det oplagt at se på mulighederne for nye afgrøder. Majs passer godt til klimaændringen. Ulempen er så, at planterne er et par meter høje. Det er langt højere end traditionelle kornafgrøder, og majsen vil i landskabet tage udsigten, siger Peter Grønkjær. Nye arter Et af hans hovedsynspunkter er, at hvis vi på grund af klimaet skal ændre erhvervslivet og vores levevis, så er det nu, at planerne skal laves. På en række felter vil klimaændringen få betydning for dyre- og plantelivet. - I havet bliver eksempelvis torsken mere sjælden. Den kæmper for sin eksistens. Til gengæld er der andre arter, der vinder frem. Her er landingerne af tyklæbet multe steget, og vi har også nogle gange set sardiner i store mængder, siger Peter Grønkjær. Blandt de mere problematiske arter, der måske trænger frem, er nævnt kvælertang og dræbergopler samt stillehavsøsters. Også i Limfjorden har man fundet stillehavsøsters, der stort set ikke har naturlige fjender, og man kan risikere, at den fortrænger den hjemlige østers og andre muslinger.