Erhvervsliv om studiepladser: Regering samler endelig guldet op

Flere unge ventes at uddanne sig, når det er svært at rejse eller få job på grund af coronasituationen.

KØBENHAVN:Der bliver hvert år afvist kvalificerede ansøgere på videregående uddannelser med lav ledighed - alene fordi der ikke er plads.

Derfor vækker det glæde blandt flere, at et bredt flertal i Folketinget torsdag har indgået en aftale, der skal munde ud i 5000 flere studiepladser inden for teknologi, it og velfærd, hvor erhvervslivet efterspørger medarbejdere.

Forventningen er, at flere unge vil søge mod uddannelser, når det er svært at rejse eller få job på grund af coronasituationen.

- Vi smider guld på gaden, når vi afviser unge kvalificerede ansøgere, fordi der ikke er pladser nok. Det giver ingen mening, hverken for de unge eller for erhvervslivet, siger Mette Fjord Sørensen, der er underdirektør for uddannelse og forskning i DI.

Det øgede optag målrettes generelt uddannelser, der kan bidrage til økonomisk vækst og grøn omstilling.

Beregninger fra DI viser, at der i 2019 blev afvist 2600 kvalificerede ansøgere på universitetsuddannelser med lav ledighed. Det skete kun, fordi der ikke var plads.

En af udfordringerne har været, at der ikke har været penge nok til at oprette studiepladser på de områder, hvor erhvervslivet efterspørger flere medarbejdere.

- Det har været op til institutionerne selv at oprette pladser og har handlet om kapacitet, bygninger og undervisere til rådighed. Noget handler selvfølgelig også om økonomi, som de nu får, siger Mette Fjord Sørensen.

Pladserne oprettes ekstraordinært i 2020 og 2021, og der afsættes i alt 210 millioner kroner til for eksempel flere klasselokaler.

- Pengene er et engangsbeløb, og vi er på sigt nødt til at se på, om vi skal finde flere penge, når de udløber i 2021. Det kan være svært at nå at opbygge tilstrækkelig kapacitet, siger Mette Fjord Sørensen.

Hun ser derfor gerne et system, hvor man i højere grad end i dag kan skrue op og ned for antallet af studiepladser, alt efter hvor behovet er på arbejdsmarkedet.

Under og efter finanskrisen valgte mange unge at uddanne sig, hvilket har medført en højere ledighed for unge. Dengang tænkte man ikke på at koble det øgede optag sammen med de steder, hvor behovet er, fortæller Mette Fjord Sørensen.

Hun påpeger desuden, at der de næste år kommer en mindre ungdomsårgang.

De 500 ud af de 5000 pladser er målrettet velfærdsuddannelser som pædagoger, lærere og sygeplejersker.

- Der er mangel på sygeplejersker, bioanalytikere, lærere og pædagoger. Det giver god mening at vise de unge mulighederne her. Så alt i alt er vi virkelig glade for denne aftale, siger Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.