Skattepolitik

Erhvervsliv: Skatten skal ned

København, torsdag /ritzau/ Regeringen skal komme med reelle skattelettelser, der skal påbegyndes den 1. januar 2004. Blandt andet skal mellemskatten fjernes og grænsen for topskatten hæves. Det mener både erhvervslivet og økonomerne. Hos Dansk Industri (DI) har man en helt klar forventning om, at indfasningen af en skattereform begynder til januar næste år. Det siger Tine Roed, der er skattechef i DI. - Det skal være en skattereform, som lemper mellem- og topskatterne. Det betyder, at det er jobskatterne for dem, der er aktivt i arbejde og yder en indsats, der skal ned, siger Tine Roed. Reformen skal indfases, fordi det er vigtigt, at regeringen kan skaffe det økonomiske råderum, der kan finansiere skattelettelserne. Regeringspartierne Venstre og De Konservative er samlet til et regeringsseminar i går og i dag på Havreholm Slot i Nordsjælland. Og her skal man se på, hvordan man kan få råd til skattelettelserne. Ifølge Ritzaus oplysninger er en mulighed, at målsætningerne i 2010-planen ændres, så gælden aftrappes langsommere. Men det afvises på forhånd af skatteordførerne hos både Venstre og De Konservative. Tine Roed har fuld forståelse for, at regeringen vil afdrage på gælden: - Men så man må finde finansiering andet steds. Der er mulighed for offentlige besparelser, og der tror jeg, at det er meget vigtigt at være opmærksom på, at det offentlige forbrug i perioden 1993 til 2000 er vokset med 2,5 procent pr. år. Og det vil sige, at man i den periode havde et forbrug, der var 30 mia. kr. større end den daværende regering havde forventet. Og at ændre på mellem- og topskatten koster ikke engang 30 mia. kr., siger skattechefen fra DI. Hos Nordea er økonomerne ikke i tvivl om, at der er plads til skattelettelser, som vil tilskynde til at arbejde mere. Undlader regeringen at gøre noget ved arbejdsudbuddet, fordi den har bundet sig stramt til en målsætning for den offentlige gæld, kan det lægge en betydelig dæmper på den økonomiske vækst og hindre, at dansk økonomi får glæde af det internationale opsving, som ventes at komme i løbet af 2003. Det kan på sigt hæmme udviklingen i den danske levestandard, påpeger bankens økonomer. Skattelettelser på 11 til 12 mia. kr. vil kunne øge arbejdsudbuddet svarende til 30.000 til 35.000 personer. Også Danske Banks direktør, Peter Straarup, har været ude med riven. Han mener, at regeringen skal glemme skattelettelser i bunden af skatteskalaen og i stedet helt fjerne mellem- og topskatten. Beregninger viser, at en afskaffelse af disse typer skat vil være mindst 50 procent selvfinansierende, og Peter Straarup har vanskeligt ved at blive bekymret over en ufinansieret skattelettelse. Også DIs skattechef, Tine Roed,mener, at en delvis ufinansieret skattelettelse ikke er noget stort problem: - Det er vigtigt at være opmærksom på, at de effekter, der er, i form af større arbejdsudbud og fleksibilitet giver en øget indtægt til statskassen, siger hun. /ritzau/