Hobro

Erhvervsnetværk med vokseværk

Hobro Golfs Erhvervsnetværk er vokset fra 20 til 93 deltagere på bare to år (Jens Spanggaard til venstre).	         Privatfoto

Hobro Golfs Erhvervsnetværk er vokset fra 20 til 93 deltagere på bare to år (Jens Spanggaard til venstre). Privatfoto

HOBRO:Hobro Golf har haft stor succes med deres Erhvervsnetværk, som så dagens lys i foråret 2014, og som siden har oplevet en ordentlig omgang vokseværk.

- Vi startede op i foråret 2014 med godt 20 deltagere, og er her inden det sidste møde i 2016 oppe på 93 deltagere. Deltagerne er alle lokale og regionale erhvervsfolk, og en af styrkerne ved netværket er, at der sidder flere garvede erhvervsledere, som villigt øser ud af deres store viden om det at drive og udvikle en virksomhed, siger formand for Hobro Golfs sponsor- og markedsføringsudvalg, Jens Spanggaard.

Erhvervsnetværket i Hobro Golf handler ikke om golf eller golfklubben, men har sit omdrejningspunkt omkring personlig og virksomhedsmæssig udvikling.

- I alle årene har der været afviklet 10 netværksmøder pr. år, hvilket vi også regner med i 2017, siger Jens Spanggaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.