Erhvervsstøtte under kritisk lup

Vismændene vil have undersøgt den samfundsmæssige værdi af støtte

I 30 år støttede staten dansk skibs-bygnings-industri, og her i Frederikshavn gav Danyard job til hundreder. Var det en gevinst eller en omkostning for samfundet? Arkivfoto: Bent Jakobsen

I 30 år støttede staten dansk skibs-bygnings-industri, og her i Frederikshavn gav Danyard job til hundreder. Var det en gevinst eller en omkostning for samfundet? Arkivfoto: Bent Jakobsen

KØBENHAVN:Hvor stor en gevinst får samfundet ud af at give økonomisk støtte til erhvervslivet? Det skal undersøges inden støtten gives, mener de økonomiske vismænd, der i den seneste rapport går i kødet på erhvervsstøtten. - Eksempelvis blev der ydet værftsstøtte til danske skibsværfter igennem 30 år, uden at det blev undersøgt, om den samfundsøkonomiske gevinst ved støtten stod mål med de betydelige støttebeløb, der blev ydet, påpeger vismændene. Derfor er det ikke kun i forhold til nye tiltag med økonomisk støtte til erhvervslivet - som eksempelvis de ekstraordinære skattelettelser til vækstiværksættere, som regeringen lægger op til i sit globaliseringsudspil - at det samfundsmæssige udbytte skal undersøges. Også støtte, der gives gennem en årrække, skal jævnligt underkastes såkaldte cost-benefit-analyser. 20 mia. i begunstigelse Den direkte støtte til erhvervslivet over finansloven er i år på knap syv milliarder kroner, mens de mere skjulte skattebegunstigelser af erhvervslivet udgør 20,6 milliarder kroner. - Begunstigelserne opstår, fordi erhvervenes overskud, input af kapital, arbejdskraft og færdigvarer i en række tilfælde beskattes efter særligt lempelige regler, skriver vismændene. Service- og transporterhvervene får knap halvdelen af støtten, mens landbruget får under 10 procent. Til gengæld er landbruget og dets forædlingsvirksomheder særligt begunstiget på finansloven. Godt 42 procent af de knap syv milliarder kroner i år til direkte erhvervsstøtte går til dette erhverv. De i alt 27 milliarder kroner til erhvervsstøtte indeholder ikke kommunal erhvervsstøtte og begunstigelser via de skattemæssige afskrivningsregler. Vismændene peger på, at skattemæssig neutralitet af erhvervslivet bør være en hovedregel med ens beskatning af alle aktiviteter, produktionsfaktorer og færdigvarer. - Afvigelser kræver en specifik og væsentlig begrundelse, mener vismændene. De anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsministeriet en gang om året udgiver en redegørelse, der belyser erhvervsstøttens omfang og udvikling. Samtidig bør ministeriet se på, om de erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. Positiv minister Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er parat til at kigge erhvervsstøtten efter i sømmene. - Vismændene har lavet en interessant opgørelse af det samlede omfang af erhvervsstøtten. Jeg er positivt indstillet overfor forslaget om, at mit ministerium fremover udarbejder en årlig redegørelse om erhvervsstøtte, siger Bendtsen.! Ministeren afviser dog forslaget om at afskaffe den såkaldte DIS-ordning. Ordningen indebærer at søfolk, der er ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), ikke skal betale skat af deres løn. De får i stedet udbetalt nettohyre, mens rederierne beholder skatten som erhvervsstøtte. - Det er af afgørende betydning for den danske søfart, at erhvervet har internationalt konkurrencedygtige vilkår. Alle store vestlige søfartsnationer har en ordning, der minder om den danske DIS-ordning, siger Bendt Bendtsen./ritzau/