Brønderslev

Erik Clausen gæster højskole

Han optræder med sit show ”Fra den ene hjernehalvdel til den anden”

Erik Clausen.

Erik Clausen.

BRØNDERSLEV:Der er stadig enkelte billetter tilbage til arrangementet på onsdag 7. oktober med Erik Clausen.

Han gæster Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, hvor han optræder med showet “Fra den ene hjernehalvdel til den anden”.

- Det er erigerede timer for fuld udblæsning med synkoperende retorik, synspunkter samlet op fra udkantskulturen og fra Clausens ukontrollable underbevidsthed og hans stærkt nedtonede fornuft, garanteret total fri for konsensus, fortæller formand for Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole, Marianne Nellemann.

Arrangementet anbefales til efterlønnere uden grænser, ægtepar fra den lange bane, enlige med gyldigt pas, intellektuelle med manuelt arbejde, ønskebørn med café latte abstinenser, omvandrende sparepærer med høj pande, røde lejesvende, som ser X-Faktor i smug og alle andre, der ved hvor Halmtorvet ligger og hvorfor, er velkomne til at høre på Clausen, der er født med fødderne opad. Som vender tingene på hovedet, ud fra en erfaring at det er de normale, der er de virkelig gale.

Foredraget er et arrangement mellem Støttekredsen for NIH og Højskoleforeningen Vendsyssel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst