Erik R. vil have en erstatning for Lumb

Erik Rasmussen har sat navne på de spillere, som AGF-træneren ønsker som afløser for venstrebacken Michael Lumb, der efterlader et akut hul i forsvaret.

Erik Rasmussen er ikke færdig som toptræner. Foto: Scanpix

Erik Rasmussen er ikke færdig som toptræner. Foto: Scanpix

AGF går ind til forårssæsonen uden to af holdets profiler, efter at angriberen Nando Rafael er blevet udlejet, mens venstrebacken Michael Lumb er blevet solgt til Zenit St. Petersborg. Afgangen betyder, at træner Erik Rasmussen håber på forstærkning frem mod foråret. - Når man har mistet så stor en spiller som Michael Lumb, så skal man altid have en erstatning. Omvendt kan jeg ikke stille krav om en erstatning, når klubben befinder sig i den økonomiske situation, som den gør, siger Erik Rasmussen til Århus Stiftstidende. Cheftræneren har vendt situationen med sportschef Brian Steen Nielsen. - Jeg har dog snakket navne med Brian Steen og har også peget på de spillere, som, jeg synes, kunne være interessante, fortæller Rasmussen. AGF råder over 18-årige Mikkel Kirkeskov på positionen som venstreback, mens den normale højreback Frederik Krabbe også kan spille i modsatte side. /ritzau/

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk