Erik Skov til PN-Beslag

Direktør på Repsol Brønderslev bliver ny direktør på Peder Nielsens Beslagfabrik.

Erik A. Skov - bliver ny administrerende direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik. Arkivfoto: Kurt Bering

Erik A. Skov - bliver ny administrerende direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik. Arkivfoto: Kurt Bering

Den 58-årige tidligere administrerende direktør på Repsol Brønderslev A/S, Erik Ahlgreen Skov, bliver ny administrerende direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik. Ved Repsols salg til Altuglas International i februar i år, overtog Erik Ahlgreen Skov stillingen som øverst ansvarlige for koncernens samlede salg af PMMA-produkter i hele Europa. Denne stilling er hjemmehørende i hovedsædet i Paris. -Erik Ahlgreen Skov tiltræder stillingen som administrerende direktør 1. september, fortæller formand for bestyrelsen, Svend Erik Christensen. Direktionen i A/S Peder Nielsen Beslagfabrik består fra 1. september af administrerende direktør Erik A. Skov og salgsdirektør Carsten Jensen. Carsten Jensen har i en periode været konstitueret som administrerende direktør.