Danmark har VM-testkampe klar

Panama og Mexico besøger København op til slutrunden i Rusland

Ritzau
Åge Hareide og det danske fodboldlandshold har fået planlagt yderligere to testkampe før VM-slutrunden til sommer. Foto: Björn Larsson Rosvall/Ritzau Scanpix
Fodbold 25. januar 2018 18:52 - Opdateret 25. januar 2018 19:07

FODBOLD: Det danske fodboldlandshold møder Panama og Mexico i to testkampe i København før VM-slutrunden i Rusland senere på året.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter, hvor det fremgår, at Danmark 22. marts møder Panama, mens opgøret mod Mexico skal spilles 9. juni.

Åge Hareides tropper skal i forvejen møde Sverige i Stockholm i en testkamp, der spilles 2. juni.

Svenskerne er ligesom Danmark kvalificeret til VM, og det samme gælder for Panama og Mexico.

Danmark er ved VM i gruppe C med Frankrig, Peru og Australien, mens Panama i gruppe G møder Belgien, Tunesien og England.

Mexico er havnet i gruppe F, hvor også Tyskland, Sverige og Sydkorea er at finde.

VM i Rusland spilles fra 14. juni til 15. juli med deltagelse af 32 hold.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...