Danmark

Erkendelse er nok, Messerschmidt

Jeg noterer mig, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gribes af ærefrygt over mine betragtninger angående hans ofte alternative virkelighedsopfattelse.

Til det er der kun at sige: "Rolig nu, Messerschmidt". Ærefrygt behøves ikke - lidt erkendelse ville såmænd være mere end nok. For eksempel den simple, at danskerne er – om ikke begejstrede for – så i hvert fald ikke længere bange for at skilte med EU-flaget på nummerpladen. Dette kan i sagens natur ikke kvalificeres, men kun kvantificeres, da der ikke står en kontrollør og spørger folk, hvorfor de valgte, som de gjorde. Messerschmidt kan (eller vil) ikke vurdere, om det er angst for tyveri eller EU-glæde, der gør forskellen, men overlader den logik til Venstre, skriver han. Pudsigt, for netop Messerschmidt plejer jo ikke at være bange for at tage det tavse flertal til indtægt for hvad som helst i EU-spørgsmål, men lysten forsvinder selvfølgelig, når logikken peger i en anden retning.   Et andet gammelt trick – at henvise til forhandlinger, jeg af gode grunde ikke kan have deltaget i – bliver så hevet frem af posen. Desværre ikke med større held. Underligt, at Messerschmidt pludselig kan erindre sig DF som valgfrihedens sejrrige hædersmænd i nummerpladeforhandlingerne, når han indledte debatten her med at fastslå som et faktum, at der ikke er valgfrihed, når danskerne skal vælge nummerplader! Har hukommelsen svigtet - eller er han bare dårligt oplyst fra sit bagland? Til slut – og det bliver det sidste ord fra undertegnede i denne sag – en indrømmelse: Jeg ville personligt ikke have det fjerneste imod, at danskerne fik mulighed for at vælge Dannebrog på nummerpladen. Jer er jo liberal, Messerschmidt – jeg tror på det frie valg …