Beijing

Erklærer Beijing sikker for turister

BEIJING:Kinas hovedstad, Beijing, er nu sikker for udlændinge efter et møde for de sydøstasiatiske lande i organisationen ASEAN, hvor der er udviklet en plan for at hindre den smitsomme lungesygdom sars i at sprede sig over grænser. Det sagde Li Changjiang, en kinesisk minister, efter mødet søndag. Ved grænseposter langs Kinas grænse har folk fået taget temperaturer. I april og maj blev 12,4 millioner mennesker undersøgt, inden de forlod Kina, og kun fem sarspatienter blev fundet. På ASEAN-mødet blev 11 lande enige om netop at undersøge rejsenes temperatur, inden de krydser grænser, ligesom der tilknyttes medicinsk personale til grænseposter og i lufthavne. Det officielle dødstal på grund af sars i Kina er 332 mennesker, mens 5328 mennesker er smittet. /ritzau/AFP