Lokalpolitik

Erling Thomsen er tilbage på kort visit i borgmesterstolen

SÆBY:Den socialdemokratiske viceborgmester Erling Thomsen er tilbage i borgmesterstolen på Sæby Rådhus. Under borgmester Folmer Hansens (V) korte ferie i denne omgang sætter Erling Thomsen sig igen i stolen, som han kender særdeles godt. Han varetog nemlig borgmesterposten i adskillige måneder under FolmerHansens alvorlige sygdom sidste år - til stort set alles tilfredshed. I denne omgang skal Erling Thomsen kun fungere som borgmester i en uges tid - i øvrigt på et tidspunkt, hvor den lokalpolitiske aktivitet er meget lav på grund af sommerferien. Efter det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde i går drog FolmerHanseni aftes sammen med sin hustru, Lise, til England for at besøge en datter og svigersøn.