Erotik på bjerget

Film 6. juni 2003 08:00

film "Samsara" En film om buddhistiske munke højt, højt oppe i Himalaya. Det kan der da vist ikke være meget sex i, vil de fleste nok tro. Tro om. Denne film har i hvert fald et par scener så stærke, at man bliver helt tør i halsen. Filmen følger munken Tashi. Som traditionen byder, blev han som fem-årig afleveret i munkeklosteret for at leve et liv i bøn og cølibat. I starten møder vi Tashi, efter at han har tilbragt tre år muret inde i et hus under konstant meditation. Han er lama, og oven på bedriften med de mange års meditiation hædres han og får tildelt en orden. Han er en rigtig guttermand, så'n rent religiøst. Han kommer tilbage til civilisationen, eller rettere klosteret, og vågner en morgen op men en plet på lagnet. En våd plet. Hans natlige drømmerier laver klatter i sengetøjet. Og det er altså ikke godt, når man er en munk. Da han en dag er på udflugt til en nærliggende landsby for at messe over høsten, skal han overnatte på stedet, og forføres om natten af byens kønneste tøs. - Det var skisme nok bare en drøm, tænker han næste morgen. Det var det ikke. Det var kødelig kærlighed. Og det var godt. Knaldgodt. Og her er filmens handling så malet op til det essentielle spørgsmål: Skal man bruge livet på at tilfredsstille 1000-vis af behov eller på at forsage blot ét enkelt? Tashi tænker sig om. For at overbevise sig selv, siger han, at Buddha levede et liv med kone, børn og sex indtil han var 30 år. Hvorfor skal han ikke gøre det samme? Han giver kærligheden en chance, vender tilbage til landsbyen og den undersmukke kvinde Pema. her får han et sundt og frugtbart liv, med alle de konflikter, den slags indebærer. Forinden er han dog på besøg hos en munk, der lever som eremit på toppen af et bjerg. Han har afgivet tavshedsløfte, men hans opgave i tilværelsen er at undervise i tantra-sex, når han én gang hvert tiende år får besøg af en lærling. Vi kommer derfor ikke uden om, at Tashi er godt rustet, ja nærmest veludrustet, inden han drager ned i dalen og den kødelige verden... Først og fremmest er det jo herligt at se en film, der ikke kommer fra USA. Vi er så vant til, at når det drejer sig om militær og film, er det amerikanerne, der har magten. Og de gør tingene, som de har lyst til: De lader den rå kapital råde, hvoreften resten blot og bart er klicheer. Her fortælles en historie, som såmænd også kunne være produceret i Hollywood, for filmens basale spørgsmål er jo evigtgyldig i denne verden. Men at folk taler Himalaya-snak til hinanden, det er usædvanligt. Usædvanligt er det vel også, at en film, der er indspillet i Indien, har så saftige nogle erotiske scener. Jeg har før hørt Loch Ness-agtige rygter om DTSF - Den Tibetanske Snurre-Fisse - men jeg har aldrig - ALDRIG - set den på film før, endsige lavet den derhjemme! Og usædvanligt er den barske natur fra provinsen Ladakh, der ligger i op til 3 km. højde i det nordlige Indien. Det giver nogle sjældent smukke billeder. Billeder af ørkenagtig natur. Himmel så blå som på de værste postkort. Ja billeder, der næsten kradser i hornhinden, så klare og smukke er de. Der ligger megen symbolik i billederne. Også for meget. Det kan være svært at tolke og endnu sværere at tolke rigtigt, når man bare er sådan en simpel, plump vesterlænding. Men igen: Det er meget smukt. Endelig giver filmen et glimrende indblik i, hvorledes livet leves på Verdens Tag. Hvordan man lever stenalderagtigt ude i de afsondrede dale, og derfra tager ind til byen med dens internet-café og elektriske legetøj. Alt i alt er det meget anderledes og ganske betagende. Og så bør man som filmmenneske en gang imellem tage sig sammen og nyde en film, der ikke er lavet i Hollywood, Trollhättan, Avedøre eller en anden filmhovedstad. Kom til Ladakh min ven og se løjer. Max Melgaardmax.melgaard@nordjyske.dk "Samsara". Engelsk/tysk/fransk/indisk 2001. Instruktion: Pan Nalin. 2 timer og 18 minutter. Biffen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...