Erslev Kalkovn søger 30.000 kr. til fejring af 10 års jubilæum
Børne- og Kulturudvalget behandlede sagen på sit møde tirsdag
MORS: Erslev Kalkovn kan i år fejre ti års jubilæum efter renoveringen i 2004. Det jubilæum ønsker bestyrelsen at markere, og den har derfor søgt om et tilskud på 30.000 kroner fra De frie Kulturmidler.
Hvis økonomien tillader det, vil bestyrelsen også udgive et jubilæumshæfte eller en folder, ligesom der vil blive annonceret i avisen, omdelt foldere og opsat plakater og udsendt breve til medlemmerne. Der er opsat en skærm i Erslev Kalkovn, og planen er, at der løbende skal optages film og fotos, som skal vises på stedet. En ny hjemmeside, som er ved at blive oprettet, forventes færdig i løbet af foråret og den skal også indgå i markedsføringen af jubilæet og af Erslev Kalkovn.
Men bestyrelsen for Erslev Kalkovn må altså vente lidt endnu med at få at vide, om der er kommunale kulturkroner i vente til fejringen af jubilæet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.