Erstat græs med græs

Der er dømt stilhed på plænen, så nu er der tid til at tænke på andre former for græs

EMNER 12. december 2004 05:00

Tidens trend er afslappede haver, og trenden er sikkert en følge af, at vi får mere og mere travlt, at alting går hurtigere, så vi ikke når alt det, vi gerne ville. Alligevel vil vi gerne, at haven skal være det hyggelige afslappede og rolige sted, hvor planter, vand og fuglefløjt bogstavelig talt bringer os lidt mere ned på jorden. Haven må gerne minde lidt om den natur, vi næsten aldrig når ud i, men dog uden at være al for vild. I haven har man måske forsøgt sig med en blomstereng, men det blev noget rod. Blomsterne var flotte det første år, siden forsvandt de, måske fordi jorden var alt for god. Men nu kommer græsserne. Dem er der adskillige tusinder forskellige arter af. De har for lang tid siden vundet indpas i Tyskland og Holland, og nu kaster de deres frø og rodnet ind over Danmark. Overdam Planteskole i Hørsholm er landets største specialplanteskole med græsser som speciale, og her mærker indehaveren Poul Henrik Holm Petersen en stadig stigende interesse for prydgræsserne. Planteskolen har egen udstillingshave, hvor man kan få inspiration til den rette sammensætning og meget gerne i kombination med blomstrende stauder. Forskellige græsser blandet med karakterfyldte stauder er med til at give haven et mere naturligt look og græsser har mange fordele, mener Poul Henrik Holm Petersen. En af de store fordele er, at de stort set aldrig bliver angrebet af sygdomme og skadedyr. Den eneste vedligeholdelse de kræver er en årlig nedklipning om foråret. Og hvad er mere dekorativt end en stor græs, som klippes ned i marts-april for derefter at vokse og vokse. Græsserne ændrer sig fra dag til dag, fra uge til uge, fra årstid til årstid. Om efteråret får mange græsser dekorative efterårsfarver, og i modsætning til buske og træer med kønne efterårsfarver, mister mange af græsserne ikke den gyldne kulør, før de om foråret bliver klippet ned. Græsserne blomstrer ikke med farverige blomster, men til gengæld får de nogle kønne blade, der er dekorative på alle årstider. At de ikke har blomster med spraglede farver, gør at de er anvendelige til at blødgøre iøjenfaldene farver blandt andre planter. De færreste ville nok plante pink- og orangefarvede planter ved siden af hinanden, men planter man en gruppe grønne græsser ind imellem vil disse skabe ro og harmoni i beplantningen, siger planteskolemanden. Prydgræssernes blade kan også "løsne" det bastante indtryk man kan få af en stedsegrøn beplantning, og da stedsegrønne er ens både sommer og vinter, vil græsserne også være med til at vise årstidernes vekslen. Græsser kan godt blive et mareridt, hvis man vælger forkert. Poul Henrik Holm mener, man skal gå efter græsser, der ikke formere sig ved frø eller med rodskud. Eller for den sags skyld vælter ved regn. Den kendte elefantgræs Miscanthus floridulus 'Giganteus' er et eksempel på en græsart, der let kan brede sig, men der findes arter i familien, der har det anderledes, blandt andet elefantgræsset Miscanthus simensis "Dronning Ingrid" som er en af planteskolens egne sorter. Poul Erik Holm, der har skrevet eksamen om græsser, fortæller ivrigt om deres historie, og om den mand, han mener har åbnet vores øjne for græssernes formrigdom og store anvendelighed, nemlig den tyske staudegartner og botanikker Karl Foerster. Han levede fra 1874 til 1970 og grundlagde en planteskole i Potsdam i Berlin, som i sin storhedsperiode i 1950-1960 havde op mod 200 ansatte. Han er forfatter til flere bøger bl.a. "Einzug der Grässer und Farne in die Gärten". Karl Foerster lagde hele sit engagement i "græs". Blandt andet fortæller han i sin bog, at han ofte kørte med toget gennem skoven Bayrischewald, og så han en plante, der skilte sig ud fra andre, trak han i nødbremsen og betalte de 10 DM i bøde, det nu kostede at stå af toget for at sikre sig en værdifuld plante. En af disse bærer navnet Molinia altissima "Karl Foerster". Men kast dig ud i græseventyret. Måske er det forhaven du skal pløje op. Er der her en strimmel plænegræs du stort set ikke anvender, så grav det op, lav snoede stier og plant græsser langs stierne og ud på begge sider af bedet. Bland gerne nogle storkenæb mellem græsserne. Et godt hovedprincip er først at plante de forskellige prydgræsser i jorden for derefter at lave en lav bund af kompakte bunddækkeplanter, der lukker af for ukrudt, man ikke ønsker. Bunden kan f.eks. være løvefod, lav storkenæb, lavendel, staudesalvie. De kommer tidligt, og giver bedet lidt farve i begyndelsen af sæsonen. Mellem bund og prydgræs er der ikke noget i vejen for også at plante stauder, der kommer senere, og som sender blomster ind mellem de vejende græsstrå. For eksempel er pragtrøllike en oplagt mulighed, fordi de med deres stive stikle står godt til græsset. Er du usikker, så gå forsigtig til værks. Start med et par græsser i et bed og plant flere, efterhånden som du ser mulighederne. Overdam specialplanteskole hvor man kan se en stor græshave ligger i Hørsholm Agiltevej 11, men har ikke åben her i vinter: Der åbnes igen omkring 15. marts. Tirsdag er lukket. Planteskolen leverer græsser til alle landets øvrige planteskoler. Tlf 45860841, mail:infor@overdam.dk og hjemmeside med åbningstider www.overdam.dk En god oversigt over græsser findes også på en anden planteskoles hjemmeside Lundhede Planteskole. Adressen her er www.lundhede.com

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...