Erstatning på 75 mio. kr på vej

EMNER 27. september 2002 08:00

KØBENHAVN: En økonomisk håndsrækning på 75 mio. kr. er på vej til de danske kvægproducenter, hvis besætninger i 2000 og 2001 blev ramt af kogalskab. Det skriver Landsbladet i sin fredagsudgave. Millionerne er halvdelen af den erstatningssum på 150 mio. kr., som regeringen tidligere har lovet de danske landmænd, som led økonomiske tab under kogalskabs-krisen. Pengene tilfalder ikke direkte kvægproducenterne, men derimod slagterierne og blandt andre kød- og benmelsfabrikken DAKA, da de har lagt pengene ud for kvægproducenternes tab. Det er især omkostningerne til de hurtige test af slagtekvæg og afhentningen af døde dyr og risikomateriale, der har vejet tungt på budgettet. Og det er de økonomiske huller, der nu skal lappes med erstatningen. De resterende 75 mio. kr. udbetales næste år. Da de første udbrud af kogalskab blev konstateret i efteråret 2000, lød de foreløbige beregninger på, at epidemien i 2001 ville koste dansk landbrug 826 mio. kr. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...