Morsø

Erstatning til møllenaboer koster modydelser

Ifølge kontrakten fra Wind 1 afsiger naboer til mølleprojekt på Mors sig muligheden for fremtidige klager

Stefanie de Wolff Olsen og Benjamin Tonsgaard er stærkt i tvivl om, hvorvidt de skal tage imod pengene fra Wind 1. Foto: Henrik Louis
Stefanie de Wolff Olsen og Benjamin Tonsgaard er stærkt i tvivl om, hvorvidt de skal tage imod pengene fra Wind 1. Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Opdateret kl. 12:39

MORS: Det er ikke gratis at tage imod værditabserstatning fra vindmøllefirmaet Wind 1 A/S i Nykøbing. Ud over at måtte leve med gener fra kæmpemøller lige uden for den tilladte afstandsgrænse for beboelse giver husejerne afkald på at kræve taksation af erstatningen og på retten til at anlægge et civilt søgsmål om beløbets størrelse.

Det fremgår af en kontrakt, som Morsø Folkeblad har set. I avisen sidste lørdag forsikrede Wind 1’s direktør Klaus Hedegaard ellers, at modtagere af den tilbudte erstatning ikke skal præstere nogen form for modydelse for at få pengene i hånden.

- Hvis vi skriver under, har vi lov at brokke os alt det, vi vil, over at møllerne kommer op, men når først vi står med erstatningspengene i hånden, har vi reelt ingen klagemuligheder. Heller ikke hvis vi konstaterer, at møllerne er mere generende, end vi havde forestillet os på forhånd. Det havde været mere reelt, hvis man først skulle forhandle erstatning, når møllerne er i drift, siger Benjamin Tonsgaard fra Canadavej 14 i Sindbjerg.

Han og kæresten Stefanie de Wolff Olsen er blevet tilbudt 275.000 kroner af Wind 1. De vil i givet fald komme til at bo 13 meter uden for den 600 meters grænse for beboelse, der skal være omkring de planlagte seks Åshøj vindmøller, som fortsat er i spil i Morsø Kommunes vindmølleplan.

De to unge husejere er stærkt i tvivl om, hvorvidt de skal tage imod pengene, men har fået forlænget frist til at træffe en afgørelse.

Klaus Hedegaard har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden