Hirtshals

Erstatningssag stopper bådræs

Small Ship Race er aflyst på grund af afgørelse i erstatningssag

Risiko for en vandgang hører med til Small Ship Race. Årets udgave af vandræset i selvkonstruerede både er aflyst.  Arkivfoto: Hans Ravn

Risiko for en vandgang hører med til Small Ship Race. Årets udgave af vandræset i selvkonstruerede både er aflyst. Arkivfoto: Hans Ravn

HIRTSHALS:Årets udgave af Small Ship Race i Hirtshals Havn er aflyst, fordi bestyrelsen for Hirtshals Handel og Erhverv ikke vil risikere et bestyrelsesansvar som følge af arrangementet.

- Vi havde et uheld ved Small Ship Race i 2012, og det medførte visse komplikationer med en efterfølgende erstatningssag, hvor vi kom til at betale. Det er grunden til vi aflyser. Vi tør ikke tage risikoen for skulle betale for et nyt uheld, som i yderste konsekvens kan være alvorligt for os, oplyser formanden Jørgen Jensen.

Beløbets størrelse til erstatningen vil han ikke oplyse.

Siden 2010 har Small Ship Race været et festligt indslag pinselørdag med tusindvis af tilskuere på havnebassinet.

- Vi troede vi var forsikret til arrangementet, men det viste sig, at forsikringen ikke dækkede. I stedet blev vi bagefter pålagt et bestyrelsesansvar ved erstatningssagen, siger Jørgen Jensen og fortsætter:

- Det ligner nærmest amerikanske tilstande, hvor advokater kan vende og dreje en sag uanset loven.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.