Esbjergs Europa League-modstander fyrer træner

Jörgen Lennartsson er fortid som træner for Elfsborg, der skal møde Esbjerg i Europa League.

Esbjergs Europa League-modstander fyrer træner

De svenske mestre i fodbold, Elfsborg, har fyret træner Jörgen Lennartsson.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Elfsborg, der har danskerne Kevin Stuhr Ellegaard og Mikkel Beckmann i truppen, skal i oktober møde Esbjerg på hjemmebane i Europa League-gruppespillet.

Ny træner for resten af sæsonen bliver den tidligere svenske landsholdsspiller Klas Ingesson, der har været ungdomstræner i klubben.

Han skal stå i spidsen for Elfsborg sammen med Peter Wettergren.

Fyringen af Jörgen Lennartsson sker som følge af Elfsborgs nuværende sjetteplads i Allsvenskan.

Elfsborg tager om tre dage imod belgiske Standard Liege i den anden kamp i Europa League-gruppespillet.

Svenskerne tabte den første kamp 0-4 ude til østrigske Salzburg.

Den 24. oktober kommer Esbjerg på besøg i Sverige til den tredje kamp i gruppespillet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst