Esmann under bøgetræerne

} GRUNDLOV: Det bliver journalisten og forfatteren Frank Esmann, som i år skal holde grundlovstalen, når 5. juni fejres ved kommunens grundlovsarrangement i Østerskoven. Frank Esmann har 18 års erfaring som udenrigskorrespondent i USA, Storbritannien, Tyskland og Østeuropa. I syv år var han ansvarshavende chefredaktør på Weekendavisen, og derefter fem år som redaktionschef og souschef på TV-Aktuelt og TV-Avisen. Han har skrevet bøger og antologier om blandt andet Danmarks udenrigspolitik under 2. verdenskrig, den kolde krig, det amerikanske præsidentembede og presseforhold. I marts 2003 udgav han sin første spændingsroman. Grundlovsmødet i Østerskoven bliver indledt af Hobro Bykor, og efter Esmanns tale vil Det rytmiske Kor synge, inden mødet afsluttes ved Borgervæbningens Orkester. Iøvrigt er det efterhånden en god tradition, at det er en af landets kendte tv-journalister, der får ordet i forbindelse med grundlovsfesten. Sådan har det været i næsten alle årene, siden børne- og kulturudvalget for snart en halv snes år siden genoptog tradtionen med en grundslovsfest i den smukke Hobro Østerskov. Arrangørerne håber naturligvis på godt vejr, således at festen kan holdes i det fri - meget passende på 5. junipladsen i skoven. Enkelte år har det været nødvendigt at rykke ind i den gamle træpavillon ved det tidligere traktørsted.