ESP redder liv

Tyskland 1. december 2002 07:00

Det elektroniske anti-udskridningssystem ESP redder liv. Det konkluderer en undersøgelse, foretaget af Tysklands Statistik. Tyskerne har undersøgt trafikuheld, hvor Mercedes-modeller fra 1999 og frem har været involveret. For tre år siden indførte Mercedes nemlig ESP som standard på alle modeller i Tyskland. Resultatet er overbevisende: Ikke blot sker der 15 procent færre uheld med de nyere Mercedes-modeller. Lykkes det alligevel ikke ESP at holde bilen på vejen, mindskes følgerne af sammenstødene markant. Således er antallet af dræbte eller hårdt kvæstede Mercedes-passagerer faldet fra 15 til fem procent siden 1999. Herhjemme giver staten sikkerhedsfradrag for airbags og ABS-bremser, men ikke for ESP. Det forebyggende sikkerhedsudstyr er standard på markedets dyreste biler. Ellers koster det mindst 10.000 kroner ekstra.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...