Espersen: 2009 de brede forligs år

København, torsdag /ritzau/ Formanden for Det Konservative Folkeparti og landets vicestatsminister, Lene Espersen, appellerer til bredt samarbejde i det nye år. Klausuleret til kl. 19:30 --- --- Det siger den konservative vicestatsminister, Lene Espersen, i en kommentar til statsministerens nytårstale, som hun betegner som både klog og visionær. - Danskerne får skattelettelser i år, men vi er klar til at sænke skatten på arbejde yderligere med en ambitiøs skattereform. Jeg vil heller ikke tøve med at give ufinansierede skattelettelser på den korte bane. Endelig er vi parate til at fremrykke offentlige investeringer, hvor det er nødvendigt. Jeg håber derfor, at så mange partier som overhovedet muligt vil bakke op om regeringens politik i det kommende år, siger Lene Espersen. Lene Espersen vil i sin egenskab af økonomi- og erhvervsminister allerede i næste uge indlede forhandlingerne om en ny samfundspakke, hvor staten skyder milliarder ind i sunde danske pengeinstitutter, for at de kan låne penge til borgere og virksomheder med sunde projekter. - Det er nødvendigt, at bankerne igen begynder at låne penge ud til sunde projekter, så der kan begynde at komme lidt mere gang i hjulene. Jeg beder om, at alle ansvarlige partier støtter regeringens initiativ, siger Lene Espersen. /ritzau/